Taksonomiforordningen

Bæredygtig finansiering

Taksonomiforordningen har til formål at skabe en fælles klassificering af, hvad der kan siges at være klima- og miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.

Med taksonomiforordningen skabes der et teknisk robust klassificeringssystem for hvilke økonomiske aktiviteter, der kvalificerer sig som klima- og miljømæssigt bæredygtige. Taksonomiforordningen er i udgangspunktet et stykke finansiel regulering, men dens anvendelsesområde er i høj grad de ikke-finansielle sektorer som følge af, at den definerer en række krav, som ikke-finansielle virksomheder vil skulle leve op til, hvis deres aktiviteter skal være bæredygtige.

Seks klima- og miljømål

Taksonomiforordningen definerer seks klima- og miljømål, som økonomiske aktiviteter kan bidrage væsentligt til for at blive klassificeret som klima- og miljømæssigt bæredygtige:

  • Modvirkning af klimaændringer
  • Tilpasning til klimaændringer
  • Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
  • Omstilling til en cirkulær økonomi
  • Forebyggelse og bekæmpelse af forurening
  • Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

De seks mål skal suppleres af tekniske screeningskriterier med minimumskrav for, hvornår en specifik økonomisk aktivitet anses for at bidrage til de enkelte mål. 

Hvad er en bæredygtig økonomisk aktivitet?  

Forordningen definerer en bæredygtig økonomisk aktivitet ud fra fire kriterier, der alle skal være opfyldt:

  • Aktiviteten skal bidrage væsentligt til at nå et eller flere af de seks klima- og miljømål
  • Aktiviteten må ikke væsentligt skade et af de seks klima- og miljømål
  • Aktiviteten skal overholde minimumsgarantier for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder
  • Aktiviteten skal opfylde EU’s tekniske screeningskriterier

Nye oplysningsforpligtelser for bæredygtige finansielle produkter

For finansielle markedsdeltagere, der markedsfører bæredygtige finansielle produkter, sådan som de er defineret i disclosureforordningen, indføres der også nye krav. For fuldt bæredygtige finansielle produkter (artikel 9-produkter) skal der fremover oplyses om, hvilke af de seks klima- og miljømål, som de underliggende virksomheder bidrager til. For delvist bæredygtige finansielle produkter (artikel 8-produkter) gælder tilsvarende krav, men det skal herudover oplyses, at den resterende del af investeringen ikke lever op til EU-kravene for klima- og miljømæssig bæredygtighed.

Nye oplysningsforpligtigelser for NFRD-omfattede virksomheder

Taksonomiforordningens anvendelsesområde rækker ud over den finansielle sektor, idet forordningen også fastsætter oplysningskrav for en række ikke-finansielle virksomheder. Virksomheder, der er omfattet af eksisterende krav til at offentliggøre ikke-finansielle redegørelser i f.eks. årsrapporter som følge af NFRD (Non-Financial Reporting Directive), skal fremover også give en række oplysninger om, i hvilket omfang deres økonomiske aktiviteter er miljømæssigt bæredygtige i henhold til taksonomiforordningen. EU-Kommissionen har i april 2021 offentliggjort et forslag til revision af Non-Financial Reporting Directive, som fremover vil hedde Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).

I vores orienteringsbrev for regnskabsaflæggelse 2021 er de store kreditinstitutters oplysningsforpligtelser under taksonomiforordningens artikel 8 beskrevet.

Den delegerede retsakt til taksonomiforordningens artikel 8 præciserer indholdet og metodologien, som de NFRD-omfattede virksomheder skal oplyse samt anvende for at overholde oplysningsforpligtelserne i taksonomiforordningens artikel 8. 

I juli 2021, december 2021 (opdateret i januar 2022) og i februar 2022 offentliggjorde Kommissionen FAQs, som har til formål at give vejledning om indholdet af den delegerede retsakt til taksonomiforordningens artikel 8.

EU’s videre arbejde

Der pågår et arbejde i EU med at fastlægge de tekniske screeningskriterier som vil definere, hvorvidt en given økonomisk aktivitet lever op til et eller flere af de seks klima- og miljømål. Kravene til de tekniske screeningskriterier er detaljeret beskrevet i taksonomiforordningen. Blandt andet skal kriterierne så vidt muligt være kvantitative og indeholde tærskelværdier. De skal også være baseret på videnskabelig dokumentation og tage hensyn til produkters miljøbelastning i et livscyklusperspektiv.

I forbindelse med dette arbejde er der etableret en platform for bæredygtig finansiering, der skal rådgive EU-Kommissionen om de tekniske screeningskriterier. Platformen har deltagelse af både forskere og fageksperter, erhvervsinteresser, civilsamfund og en række EU-institutioner.

De tekniske screeningskriterier for de to første klimamål, modvirkning af klimaforandringer og tilpasning til klimaforandringer, finder anvendelse fra den 1. januar 2022, mens de resterende fire miljømål først finder anvendelse i 2023. Den delegerede retsakt for de to første klimamål blev vedtaget i juni 2021, mens den supplerende delegerede retsakt vedrørende fossilgas og atomenergi blev vedtaget i marts 2022. 

Links til lovgivning og vejledning

Senest opdateret 16-07-2024