Hjem

Sakharovprisen for tankefrihed blev tildelt første gang i 1988 til Nelson Mandela og Anatolij Martjenko og er Den Europæiske Unions største hyldest til menneskerettighedsarbejde. Den giver anerkendelse til enkeltpersoner, grupper og organisationer, som har ydet et enestående bidrag til at beskytte tankefriheden. Gennem prisen og det tilknyttede netværk støtter EU prismodtagere, som styrkes og bistås i deres bestræbelser på at forsvare deres sager.

Prisen er hidtil blevet tildelt systemkritikere, politiske ledere, journalister, advokater, civilsamfundsaktivister, forfattere, mødre, hustruer, minoritetsledere, en antiterrorgruppe, fredsaktivister, en antitorturaktivist, en tegner, langtidsfængslede samvittighedsfanger, en filminstruktør, FN som organ og tilmed et barn, som kæmpede for retten til uddannelse. Den fremmer især ytringsfrihed, mindretals rettigheder, overholdelse af folkeretten, udvikling af demokrati og gennemførelse af retsstatsprincippet. Flere prismodtagere, herunder Nelson Mandela, Malala Yousafzai, Denis Mukwege og Nadia Murad, har efterfølgende også vundet Nobels fredspris.

Europa-Parlamentet tildeler Sakharovprisen sammen med et beløb på 50 000 EUR ved et formelt plenarmøde i Strasbourg hen imod slutningen af hvert år. Hver af Parlamentets politiske grupper kan nominere kandidater, og det samme kan individuelle medlemmer (forudsat at den enkelte kandidats kandidatur støttes af mindst 40 medlemmer). Kandidaterne præsenteres på et fælles møde i Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget og Underudvalget om Menneskerettigheder, og udvalgenes medlemmer stemmer om en liste på tre kandidater. Den eller de endelige vindere af Sakharovprisen vælges af Formandskonferencen, et organ i Europa-Parlamentet, der ledes af dets formand, og som omfatter lederne af alle de politiske grupper, som er repræsenteret i Parlamentet, hvilket gør valget af prismodtagerne til et ægte europæisk valg.