EU’s svar på migrationsudfordringen
Migrationsudfordringen har blotlagt manglerne i Europas asylsystem og tvunget EU til at handle. Lær mere her om Parlamentets modsvar.
Migrationsraten til Europa har været støt stigende i en årrække, og det samlede antal ikke-EU-borgere, der kommer ind i EU, når op på 5,1 millioner i 2022.
Folk kommer til Europa af forskellige årsager og på forskellige måder, herunder nogle, der kommer ind i EU uden de nødvendige tilladelser.
I 2015 var der 1,83 millioner irregulære passager ved EU's ydre grænser. Mens antallet af irregulære passager lå på omkring 380.000 i 2023, var det stadig det højeste registrerede antal siden 2016.
Parlamentet har arbejdet på en række forslag til at afhjælpe manglerne i EU's asyl- og migrationspolitik: fra reform af asylsystemet til styrkelse af grænsesikkerheden, forbedring af lovlig arbejdsmigration og fremme af integrationen af flygtninge.
Læs vores Asyl og migration i EU: Fakta og tal samt, hvorfor folk flygter.
Reform af det europæiske asylsystem
Som reaktion på flygtningekrisen i 2015 fremlagde Europa-Kommissionen forslag til en reform af det fælles europæiske asylsystem (CEAS) i 2016, herunder nye love, der skal erstatte Dublin-systemet, som fastlægger regler for fordelingen af asylansøgere mellem EU-landene. Dublin-systemet lagde en stor byrde på et begrænset antal EU-lande med ydre grænser, fordi de var ansvarlige for at behandle de fleste asylansøgninger, da de var det første EU-land, migranterne rejste ind i.
For at forbedre denne situation foreslog Kommissionen i 2020 en ny pagt om migration og asyl. Forordningen om asyl- og migrationsstyring erstatter den Dublin-forordningen med det formål at strømline reglerne og forkorte tidsfristerne.
Det nye asylsystem har til formål at støtte frontlinjelande i pressede tider ved at indføre et nyt system med solidaritet fra andre EU-lande. Det nye system er fleksibelt, da EU-landene vil kunne vælge, hvordan de vil hjælpe andre EU-lande, der modtager mange migranter, ved at acceptere asylansøgere fra det første indrejseland, ved at yde økonomiske bidrag eller teknisk støtte, når der er behov for det.
MEP'erne godkendte den endelige udformning af pagten om migration og asyl i april 2024.
Læs mere om de ændringer i asyllovgivningen, som pagten om migration og asyl vil medføre.
Fornyelse af EU's agentur for asyl
I 2021 støttede Parlamentet omdannelsen af Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) til EU's Asylagentur. Det fornyede agentur, som begyndte dets arbejde i januar 2022, hjælper med at gøre asylprocedurerne i EU-landene mere ensartede og hurtigere.
Dets 500 eksperter yder bedre støtte til nationale asylsystemer, der står over for et stort antal sager, og gøre EU's overordnede migrationsstyring mere effektiv og bæredygtig. Derudover vil det nye agentur have ansvaret for at overvåge, om de grundlæggende rettigheder bliver respekteret i forbindelse med internationale beskyttelsesprocedurer og modtagelsesforhold i medlemslandene.
Tilvejebringelse af EU-midler til asyl
I 2021 støttede MEP'erne oprettelsen af en ny fond for integreret grænseforvaltning (IBMF) og blev enige om at afsætte 6,24 milliarder euro til den. IBMF hjælper med at forbedre EU-landenes kapacitet inden for grænseforvaltning og samtidig sikre, at grundlæggende rettigheder respekteres. Den bidrager til en fælles, harmoniseret visumpolitik og indføre beskyttelsesforanstaltninger for sårbare mennesker, der ankommer til Europa, især uledsagede børn.
Parlamentet godkendte også den fornyede Asyl-, Migrations- og Integrationsfond (AMIF) på 9,88 milliarder euro for 2021-2027. Fonden bidrager til at styrke den fælles asylpolitik, udvikle lovlig migration i overensstemmelse med medlemslandenes behov, støtte integrationen af statsborgere fra ikke-EU-lande og bidrage til kampen mod irregulær migration. Midlerne hjælper medlemslandene til at dele ansvaret for at huse flygtninge og asylansøgere mere retfærdigt. Derudover yder de direkte støtte til lokale og regionale myndigheder til integrationspolitikker og -programmer med fokus på rådgivning, uddannelse, sprog og anden træning som f.eks. kurser i samfundsorientering og erhvervsvejledning.
Reaktion på den ukrainske flygtningekrise
Ud over asylsystemet har EU også etableret midlertidige beskyttelsesmekanismer for specifikke grupper af flygtninge eller fordrevne personer. En sådan mekanisme er direktivet om midlertidig beskyttelse, som giver en ramme for at give midlertidig beskyttelse i tilfælde af masseankomst af mennesker. Direktivet blev vedtaget i 2001 som reaktion på konflikten på Balkan.
For første gang i sin historie aktiverede EU direktivet om midlertidig beskyttelse efter Ruslands militære invasion af Ukraine den 24. februar 2022. EU reagerede hurtigt og viste solidaritet i handling ved at hjælpe mennesker i nød. Dette omfattede direkte humanitær hjælp, nødhjælp til civilbeskyttelse, støtte ved grænsen samt beskyttelse til dem, der flygter fra krigen og rejser ind i EU.
Sikring af EU's ydre grænser og håndtering af migrationsstrømme
Bekæmpelse af irregulær migration med respekt for asylansøgeres rettigheder
Europa-Parlamentet har arbejdet for at skærpe grænsekontrollen og forbedre medlemslandenes mulighed for at spore personer, der rejser ind i Europa.
For at gøre dette foreslår den nye migrations- og asylpagt en bedre screeningsproces, en hurtigere asylproces ved grænserne og hurtige tilbagesendelser for afviste asylansøgere.
Formålet med den nye screeningsproces er at give en hurtigere måde at identificere den korrekte procedure, som myndighederne skal anvende over for en person, der rejser ind i EU uden at opfylde indrejsebetingelserne. Proceduren vil omfatte identifikation, sundheds- og sikkerhedstjek, fingeraftryk og registrering i Eurodac-databasen.
Hvis en person, der er kommet ulovligt ind i EU, vælger at indgive en asylansøgning, omfatter pagten også muligheden for en hurtigere og forenklet procedure direkte efter screening. Disse skal være afsluttet på 12 uger, inklusive appeller. I tilfælde af afslag eller afvisning af en ansøgning skal den afviste ansøger straks have besked om beslutningen om tilbagesendelse og skal sendes tilbage inden for 12 uger.
Personer, der er underlagt grænseasylproceduren, har ikke tilladelse til at rejse ind på det respektive lands territorium.
Styrkelse af Frontex, den europæiske grænse- og kystvagt
Frontex, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, hjælper med at forvalte EU's ydre grænser og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.
Flygtningetilstrømningen medførte et enormt pres på de nationale grænsemyndigheder. Parlamentet opfordrer til at styrke EU’s grænsemyndighed Frontex, og i december 2015 foreslog EU-Kommissionen en ny Europæisk Grænse- og Kystvagt med det formål at styrke håndteringen og sikkerheden ved EU’s ydre grænser samt de nationale grænsevagter.
Flygtningestrømmen i 2015 lagde et enormt pres på de nationale grænsemyndigheder. Parlamentet opfordrede til en styrkelse af Frontex, og Europa-Kommissionen foreslog at udvide Frontex' mandat og omdanne det til et fuldgyldigt europæisk agentur for grænse- og kystbevogtning med det formål at styrke forvaltningen af og sikkerheden ved EU's ydre grænser og støtte de nationale grænsevagter.
Det blev officielt lanceret ved den bulgarske ydre grænse til Tyrkiet i oktober 2016. Frontex støtter EU- og Schengen-landene i alle aspekter af grænseforvaltning, fra støtte på stedet og bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, overvågning fra luften og indsamling af oplysninger til hjælp med tilbagesendelsesprocedurer.
Frontex har i øjeblikket et stående korps på over 2.000 grænsevagter. Der er planer om at øge dette til 10.000 grænsevagter inden 2027.
I december 2023 vedtog MEP'erne en resolution, hvor de opfordrede Frontex til at overholde de grundlæggende rettigheder i forbindelse med grænseoperationer, samt til større ansvarlighed og gennemsigtighed i agenturets arbejde.
Kontrol ved de indre grænser som sidste udvej
EU-landene har genindført grænsekontrol inden for Schengen-området i løbet af de sidste par år, og denne kontrol varer ofte i lange perioder. For at bevare den frie bevægelighed og samtidig imødegå reelle sikkerhedstrusler fremsatte Kommissionen i 2021 et forslag om at revidere reglerne for Schengen-området.
De ædrede regler, der præciserer, at genindførelse af grænsekontrol forbliver en sidste udvej. EU-landene kan undtagelsesvis genindføre kontrol, hvis der er en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed. En sådan kontrol vil være begrænset til en periode på op til en måned og kan kun forlænges op til tre måneder i tilfælde af uforudsigelige trusler. I tilfælde af forudsigelige trusler kan en sådan kontrol vare fra seks måneder til to år.
Som et alternativ til intern grænsekontrol fremmer de nye regler politisamarbejde i grænseregioner for at håndtere uautoriserede bevægelser inden for Schengen-området. Pågrebne ikke-EU-borgere med irregulær status ankommer ofte fra et andet EU-land, så hvis de to lande afholder fælles patruljer, kan de irregulære migranter overføres tilbage til det første EU-land. MEP'erne sørgede for at udelukke flere kategorier, herunder uledsagede mindreårige, fra sådanne tilbagesendelser.
Forbedring af lovlige migrationsveje
Sikre alternativer for asylansøgere
Siden 2015 har EU-sponsorerede genbosættelsesordninger hjulpet mere end 119.000 sårbare mennesker med behov for international beskyttelse med at finde ly i EU.
Genbosættelse er et sikkert og lovligt alternativ for asylansøgere til irregulære rejser, og er baseret på henvisninger fra FN's flygtningeorganisation, UNHCR.
Under EU's genbosættelses- og humanitære indrejseprogram for 2024-2025 har 14 EU-lande lovet at genbosætte 61.000 mennesker.
Genbosættelse er også et vigtigt element i EU-Tyrkiet-aftalen om migrationsstyring. Siden marts 2016 er mere end 40.000 syrere blevet genbosat i EU-lande.
Ud over disse ordninger foreslog Kommissionen i 2016, som en del af revisionen af asyl- og migrationssystemet, en EU-genbosættelsesramme, som ville få EU til at bevæge sig væk fra ad hoc-genbosættelsesordninger og vedtage en toårig EU-genbosættelses- og humanitær indrejseplan, hvor EU-landene frivilligt vil tilbyde genbosættelse til særligt sårbare mennesker. Planen vil skitsere det maksimale antal personer, der kan optages, EU-landenes bidrag og de overordnede geografiske prioriteter.
MEP'erne bekræftede deres støtte til aftalen om en ny EU-ramme for genbosættelse i april 2024.
Arbejdstilladelser til økonomiske migranter
EU har også arbejdet på at fremme lovlig migration for at afhjælpe mangel på arbejdskraft, udfylde kvalifikationshuller og øge den økonomiske vækst med:
- EU's blå kort: en arbejds- og opholdstilladelse til højt kvalificerede arbejdstagere fra lande uden for EU.
- Enkelt ansøgningstilladelse: en kombineret arbejds- og opholdstilladelse, der er gyldig i to år og landespecifik,
- EU's langsigtede opholdsstatus: Status som fastboende udlænding i EU giver ikke-EU-borgere mulighed for at opholde sig og arbejde i EU i en ubegrænset periode. Når tilladelsen er givet, kan den enkelte flytte og arbejde inden for EU.
Fremme af flygtninges integration i Europa
Direktivet om modtagelsesforhold er blevet revideret for at sikre ens modtagelsesstandarder på tværs af EU-landene, når det gælder materielle forhold, sundhedspleje og en passende levestandard for dem, der anmoder om international beskyttelse, samtidig med at man begrænser bevægelserne af asylansøgere fra et EU-land til et andet.
For at forbedre deres chancer for at kunne leve selvstændigt og integrere sig, bør asylansøgere have lov til at arbejde senest ni måneder fra datoen for registreringen af deres ansøgning.De skal have adgang til sprogkurser samt kurser i samfundsfag eller erhvervsuddannelse. Alle børn, der ansøger om asyl, skal indskrives i skole senest to måneder efter ankomsten, og uledsagede mindreårige skal have en værge udpeget til dem.
Asylansøgere vil kun have adgang til modtagelsesforhold i det land, der behandler deres asylansøgning.
Parlamentet gav sin endelige godkendelse af den reviderede lov i april 2024.
