EU og Storbritannien blev i forbindelse med skilsmisseaftalen enige om målsætningen for de kommende forhandlinger om en frihandelsaftale. Målsætningen var, at alle varer skulle fritages for told, og at handlen ikke skulle være begrænset af kvoter.
Der var dog ikke enighed om, hvad betingelserne skulle være for at fritage alle for told. Den britiske premierminister, Boris Johnson, ønskede, at Storbritannien efter Brexit skulle kunne fastsætte sine egne regler på alle områder. Briterne ville have en frihandelsaftale, som gav britiske virksomheder bedst mulig adgang til EU’s marked, uden at briterne blev tvunget til at underlægge sig EU-regler og EU-Domstolens afgørelser.
Frihandelsaftalen burde ifølge briterne give Storbritannien lov til at følge nationale regler frem for EU-regler om alt fra luftforurening over kemikalier i legetøjsbamser til udluftning i fabrikshaller. Briterne ville også selv bestemme, om de må give statsstøtte til virksomheder. Hvis Storbritannien ikke fik opfyldt disse krav, ville briterne hellere undvære en frihandelsaftale med EU.
EU ville sikre fri konkurrence
Fra EU’s side havde man stort fokus på at beskytte det indre marked. Det indre marked er unikt, netop fordi det ikke kun afskaffer told og kvoter, men også sikrer at EU's medlemslande ikke udkonkurrerer hinanden ved f.eks. at sænke miljøstandarder eller give statsstøtte. Derfor krævede EU, at Storbritannien lever op til de samme standarder.
Hvis briterne blot kunne hælde billige kemikalier i varer, blæse på regler om arbejdsforhold og sende store mængder forurenet røg ud af fabrikkers skorstene, kunne virksomhederne i Storbritannien producere deres varer meget billigere end virksomhederne i EU. Det ville være unfair konkurrence.
Britiske virksomheder skal derfor følge de samme regler og krav, som virksomheder i EU’s medlemslande skal rette sig efter, sagde EU. Storbritannien må ikke afvige fra EU’s regler om statsstøtte. Og briterne skal acceptere, at EU-Domstolen har det sidste ord at skulle have sagt i tvister om, hvordan EU-retten skal forstås.
Resultatet blev en omfattende handelsaftale
Juleaftensdag 2020 blev EU og Storbritannien enige om en omfattende handelsaftale med fuld told- og kvotefrihed for alle sektorer.
Fremover kommer der ikke told på varer, som EU og briterne sælger til hinanden. Der kommer heller ikke importkvoter, der kan begrænse samhandlen. Dette findes ikke i nogen anden frihandelsaftale, som EU har indgået med et tredjeland. Told- og kvotefriheden gælder dog kun for produkter og materialer, som har oprindelse i enten EU eller Storbritannien.
Briterne bliver heller ikke underlagt EU-Domstolens afgørelser.