Gør sikker kommunikation bedre og anonymitet

Gør sikker kommunikation bedre er designet til at beskytte dine oplysninger og give dig mulighed for at vælge, hvad du vil dele.

Hvis du tilmelder dig Gør sikker kommunikation bedre, vil Apple indsamle data om, hvordan du bruger Sikker kommunikation med henblik på at forbedre funktionen og undersøge, hvor effektiv den er. Disse oplysninger indsamles i et samlet format og er underlagt teknikker til sikring af anonymitet, f.eks. anonymisering af data, og de er ikke knyttet til et Apple‑id eller andre data, Apple kan have fra din brug af andre Apple-tjenester.

Eksempler på data, som indsamles i et samlet format:

  • Procentdelen af sendte og modtagne billeder eller videoer identificeret som værende anstødelige
  • Antallet af tryk eller klik på “Måder at få hjælp på”
  • Procentdelen af tryk eller klik på indstillingerne til Sikker kommunikation

Du kan altid slå Gør sikker kommunikation bedre fra på en iOS- eller iPadOS-enhed ved at gå til Indstillinger > Skærmtid > Sikker kommunikation eller på Mac ved at gå til Systemindstillinger > Skærmtid > Sikker kommunikation.

Oplysninger indsamlet af Apple vil altid blive behandlet i overensstemmelse med Apples anonymitetspolitik, som kan læses på www.apple.com/dk/privacy

Udgivelsesdato: 18. september 2023