Flettet Solo Loop-remmen har et unikt, strækbart design, som føles utroligt behageligt mod huden og gør den nem at tage af og på. Remmen er fremstillet af 16.000 garnfibre af polyester, der er flettet sammen med ultratynde silikonetråde ved hjælp af avancerede, præcise flettemaskiner. Derefter er den laserskåret for at få den nøjagtige længde og perfekte pasform. Remmen har en blød og tekstureret overflade, og den er både sved- og vandafvisende.