Hørelse

Person med høreapparat og en vandrerygsæk på ryggen ser ned på sin iPhone i hånden

Se nærmere på værktøjer, der er designet til at skrue op for de lyde, du hører, eller hjælpe dig med at holde kontakten helt uden lyd.

Kommer til efteråretHøresundhed

AirPods Pro 2 fås snart med en høreapparats­funktion på klinisk niveau.1

Virker på:

iPhone, iPad, Mac, AirPods Pro 2

AirPods Pro 2 kommer nu med en brugervenlig høreapparatsfunktion på klinisk niveau til personer med let til moderat hørenedsættelse.1 Med en gratis softwareopdatering og en hurtig høreprøve kan AirPods Pro 2 hjælpe dig med at høre bedre.1 Funktionen Høreapparat booster frekvenserne, så lyde fremstår skarpere og mere tydelige. Og den laver justeringer i realtid i løbet af dagen. Du kan endda tilpasse indstillinger som forstærkning, balance og tone efter dine behov.

Når AirPods Pro 2 forbindes med en iPhone eller iPad, kan du tage en videnskabeligt godkendt høreprøve. Tjek din hørelse hjemme hos dig selv, og få en personlig høreprofil med letforståelige resultateter og indsigt i din hørelse. Prøven er nøjagtig, privat, sikker og nem at tage.

Indstil Høresundhed på:

OpdateretMade for iPhone-høreapparater

Høreapparater, der er lavet speci­elt til dine Apple-enheder.

Virker på:

iPhone, iPad, Mac

Apple samarbejder med førende producenter om at udvikle høre­apparater, cochlear-implantater og lydprocessorer, som er de­signet speci­elt til Apple-enheder.2 Med disse avan­cerede høreenheder får du fremragende lydkvalitet plus en lang række praktiske funktioner. Og så er de lige så nemme at indstille og bruge som alle andre Bluetooth-enheder. Du kan øjeblikkeligt tilpasse høre­apparatet til om­givel­serne ved at bruge audiologens forudindstil­linger, når du er udendørs eller på steder med meget støj som f.eks. restauranter. Det er ikke nød­vendigt at bruge ekstra fjernbetjeninger. Når du bruger Made for iPhone-høre­apparater, kan du også få Siri til at meddele notifikationer fra din iPhone, iPad eller Mac.

Indstil Made for iPhone-høre­apparater på:

NyhedHaptisk feedback til musik

Oplev musik på iPhone med vibrationer syn­kroniseret til rytmen af ​​en sang.

Virker på:

iPhone

Haptisk feedback til musik synkroniserer Taptic Engine i iPhone med rytmen i sange. Det får din enhed til at vibrere, så du kan opleve musik gennem tryk, teksturer og raffineret haptisk feedback.3 Haptisk feedback til musik fungerer med millioner af sange i Apple Music-kataloget.

Indstil Haptisk feedback til musik på:

iPhone

Lydindstil­linger

Tilpas lydpræferen­cerne på dine enheder, så de passer til dine behov.

Virker på:

iPhone, iPad, Mac, Apple Watch, Apple TV, AirPods Max, AirPods Pro, AirPods, EarPods, Powerbeats, Powerbeats Pro, Beats Solo Pro

Nye lydfunktioner til AirPods Pro hjælper dig med at holde for­bindelsen i støjende omgivelser, forbedrer din generelle lydoplev­else og gør det nemmere for dig at bruge dine AirPods Pro på tværs af enheder. Med Forstærkning af tale får intelligent lyd og stråle­dannende mikrofoner AirPods Pro til at fokusere på stemmen, der tilhører personen, som står direkte foran dig. Det hjælper dig med at adskille tale fra baggrundsstøj.

Indstil Forstærkning af tale på:

Uanset om du lytter til musik, ser en film eller snakker med din kæreste, kan Tilpasning af hoved­telefoner hjælpe dig med at få en lydoplev­else, der passer til dine behov. Forstærk svage lyde, og juster visse frekvenser efter dine præferencer. Du kan også gennemføre en række lytte­tests, som hjælper dig med at indstille op til ni unikke profiler.

Stereooptagelser har adskilte lydspor i højre og venstre kanal. Monolyd kan hjælpe med at udjævne forskellene ved at afspille begge lydkanaler i begge ører. Du kan justere balancen, så lyden bliver højere i det ene øre. På den måde går du ikke glip af en eneste tone i symfonien eller et ord i din yndlingssang.

Indstil Monolyd på:

OpdateretLydgen­kendelse

Lytter efter bestemte lyde og giver dig besked, når de bliver registreret.

Virker på:

iPhone, iPad, CarPlay

Lydgen­kendelse lytter efter bestemte lyde og bruger enhedens ind­byg­gede intelligens til at give dig besked, når de registreres. Funktionen gen­kender 15 forskel­lige lyde. Du kan også lære din enhed at lytte efter bestemte elektroniske lyde fra dine omgivelser, f.eks. biplyde fra køkken­maskiner, bestemte alarm­typer eller dørklokker. På HomePod kan Lydgen­kendelse også registrere lyden af en røg‑ eller kulilte­alarm. Og nu under­støtter Lydgen­kendelse også CarPlay. Din iPhone kan lytte efter og registrere sirener og bilhorn. Hvis du bruger CarPlay, får du en notifikation på skær­men i din bil, når der registreres en bestemt lyd.4

Indstil Lydgen­kendelse på:

Opdatering:

Understøttelse af CarPlay. Lydgen­kendelse er nu kompatibel med CarPlay. Funktionen kan gen­kende lyden af sirener og bilhorn og advare chaufføren via skær­men, når disse lyde registreres.

FaceTime

Genkender og fremhæver dig, når du bruger tegnsprog i gruppeopkald.

Tilgængelig på:

iPhone, iPad, Mac, Apple TV

FaceTime har høj video­kvalitet og en hurtig billed­frekvens. Det er en fantastisk app til kommunikation ved hjælp af tegnsprog på iPhone, iPad, Mac og Apple TV. Den kan registrere, når du bruger tegnsprog under FaceTime-gruppeopkald, og auto­matisk fremhæve dig på skær­men.

Indstil FaceTime på:

Lyt direkte

Brug din enheds mikrofon til at skrue op for lyden i støjende omgivelser.

Virker på:

iPhone, iPad, AirPods Max, AirPods Pro, AirPods, Powerbeats Pro, Beats Fit Pro, Made for iPhone-høre­apparater

Lyt direkte er en lyttefunktion, der hjælper dig med at føre samtaler i støjende omgivelser. Du skal bare slå funk­tionen til og sørge for, at din enhed er tæt på de personer, du taler med. Lyden opfanges af enhedens mikrofon og sendes til dine trådløse hoved­telefoner eller Made for iPhone-høre­apparater, så du bedre kan høre, hvad folk siger.5

Sensoriske advarsler

Få dine notifikationer via lyd, vibrationer, blinkende lys eller alle tre.

Virker på:

iPhone, iPad, Mac, Apple Watch

Din enhed kan give dig besked, når der sker noget, på måder, som du vil lægge mærke til. Vælg visuelle eller vibrerende notifikationer ved indkommende telefon- og FaceTime-opkald, nye tekst­beskeder, nye og sendte mails og kalender­begivenheder. Du kan indstille et LED-lys til at blinke ved indkommende opkald eller få din iPhone til at vise et billede af den person, der ringer. På en Mac kan du få skær­men til at blinke, når en app har brug for din opmærksomhed. Og hvis du er på farten, kan du slå Taptic Engine til på dit Apple Watch, så du får et let prik, hver gang der kommer en notifikation.

Indstil Sensoriske advarsler på:

OpdateretTekstning for hørehæmmede

Synkroniserede transskriptioner af tale og nonverbal kommunikation i videoer.

Virker på:

iPhone, iPad, Mac, Apple TV

Tekstning for høre­hæmmede, eller Closed Captions, er en transskription, der vises på skær­men, som er syn­kroniseret med dialog og handling i en video. Udover at transskribere tale beskriver de også nonverbal kommunikation, musik og lyd­effekter. Tekstning for høre­hæmmede understøttes i apps som Apple TV-appen og er tilgængelig på over 40 sprog til film, serier, videoer og podcasts. Du skal bare kigge efter CC-symbolet. Tilpas tekstningen med forskel­lige formater og skrifter, inklusive større og fremhævede formater, der giver bedre læsbarhed.

Indstil Tekstning for høre­hæmmede på:

Transskriptioner

Funktionen laver transskriptioner af podcasts, optaget lyd, voicemails, opkald i realtid og beskeder fra HomePod-samtale­anlæg.

Virker på:

iPhone, iPad, Mac, HomePod

Transskriptioner giver dig komplette tekst­versioner af det, du lytter til, og gør det hele mere tilgængeligt og indbydende end nogen­sinde før. Du kan få en komplet transskription af din yndlings­podcast på Apple Podcasts direkte på din iPhone eller iPad.

Indstil Transskriptioner af podcasts på:

I Hjem-appen kan du bruge lydtransskriptioner til at transskribere beskeder fra HomePod-samtaleanlæg.

Indstil Transskriptioner af samtaleanlæg på:

HomePod

Optag lyd i Noter-appen, og generer live­transskriptioner af lyd, du kan søge i eller kombinere med andre kommentarer, tjeklister eller dokumenter. Du kan også læse voicemails og lydbeskeder i Telefon-appen.

Indstil transskriptioner i Noter-appen på:

Støj-app

Registrerer lyd­niveauer omkring dig og advarer dig, hvis de er skadelige for din hørelse.

Tilgængelig på:

Apple Watch

Støj-appen registrerer decibel­niveauet for lyde omkring dig og giver dig besked, når lydniveauet i om­givel­serne eller fra hoved­telefonerne kan være skadeligt for din hørelse. Når du konfigurerer Støj-appen på Apple Watch og tilslutter kompatible hoved­telefoner, giver Kontrolcenter dig besked, hvis lyden i hoved­telefonerne når et risikabelt niveau.6 Og alle dine oplys­ninger gemmes sikkert i appen Sundhed, så du nemt kan få adgang til dine data, når du har brug for det.

Indstil Støj-appen på:

Apple Watch

OpdateretSiri

Interager med Siri via tekst.

Virker på:

iPhone, iPad, Mac, Apple Watch, Apple TV, HomePod, AirPods, CarPlay

Siri, din digitale assistent, kan hjælpe dig med at klare en masse hverdagsting. Alt sammen via dit tastatur. Skriv til Siri gør det nemt at få den hjælp, du skal bruge, med det samme. Selv på dit Apple Watch. Du kan interagere med Siri ved hjælp af tastaturet og tekstfeltet på Apple Watch.7 Stil spørgsmål, indstil påmindel­ser, giv kommandoer og meget mere. Med Made for iPhone-høre­apparater kan du også bruge Siri til at meddele notifikationer fra iPhone og iPad. Du kan indstille Siri til at tale langsommere eller hurtigere efter dine ønsker og behov.

Opdateringer:

Dobbelttryk for at skrive til Siri. Med et dobbelttryk nederst på skær­men på din iPhone eller iPad kan du skrive til Siri fra alle steder i systemet i stedet for at sige det højt.

Gå i dybden med mere information.

Gå i dybden med videoer fra Apple.

Få tips, tricks og vejledninger til hørefunktioner fra Apple-support på YouTube.

Se nu

Tilpas til dig. som viser funk­tionen Læs det valgte op.

Få et overblik over Apples tilgængeligheds­funktioner.

Læs mere