Administrer indstillingerne til dit Apple-id på Apple Watch Ultra
Du kan se og redigere de oplysninger, der er knyttet til dit Apple-id. Du kan tilføje og redigere dine kontaktoplysninger, skifte adgangskode, tilføje et godkendt telefonnummer m.m.
Rediger personlige oplysninger
Åbn appen Indstillinger på Apple Watch Ultra.
Tryk på [dit navn], tryk på Personlige oplysninger, og foretag derefter en af følgende handlinger:
Rediger dit navn: Tryk på dit navn, og tryk derefter på Fornavn, Mellemnavn eller Efternavn.
Rediger din fødselsdag: Tryk på Fødselsdag, og skriv derefter en ny dato.
Få meddelelser, anbefalinger eller nyhedsbrevet fra Apple News: Tryk på Kommunikationsindstillinger. Du kan slå meddelelser, anbefalinger til apps, musik, tv-udsendelser m.m. til, og du kan tilmelde dig nyhedsbrevet fra Apple News.
Administrer adgangskode til Apple-id og sikkerhed
Åbn appen Indstillinger på Apple Watch Ultra.
Tryk på [dit navn], og tryk på Login og sikkerhed.
Telefonnumre og e-mailadresser, der er knyttet til dit Apple-id, er anført sammen med deres status, f.eks. Primær eller Bekræftet.
Gør et af følgende:
Fjern en bekræftet e-mailadresse: Tryk på adressen, og tryk derefter på Fjern e-mailadresse.
Tilføj e-mailadresser og telefonnumre: Tryk på Tilføj e-mail eller telefonnummer, vælg, om du vil tilføje en e-mailadresse eller et telefonnummer, tryk på Næste, skriv oplysningerne, og tryk derefter på OK.
Skift adgangskoden til dit Apple-id: Tryk på Skift adgangskode, og følg instruktionerne på skærmen.
Rediger eller tilføj et godkendt telefonnummer: Tryk på Tofaktorgodkendelse, tryk på dit nuværende godkendte telefonnummer, bekræft det, når du bliver bedt om det, og tryk derefter på Fjern telefonnummer. Hvis du kun har et godkendt telefonnummer, skal du tilføje et nyt, før du kan slette det nuværende nummer. Du kan tilføje et godkendt telefonnummer mere ved at trykke på Tilføj et godkendt telefonnummer.
Få en bekræftelseskode for at logge ind på en anden enhed eller på iCloud.com: Tryk på Tofaktorgodkendelse, og tryk derefter på Få bekræftelseskode.
Rediger indstillingerne til “Log ind med Apple” til en app eller et website: Tryk på Log ind med Apple, og vælg en app. Tryk på Stop brug af Apple-id for at fjerne tilknytningen af dit Apple-id fra appen. (Du bliver måske bedt om at oprette en ny konto, næste gang du prøver at logge ind med appen).
Skjul din e-mailadresse: Tryk på Videresend til, og vælg derefter en adresse.
Denne mulighed gør det muligt for apps at kontakte dig, uden at de gemmer din rigtige e-mailadresse. Når du vælger denne mulighed, opretter Apple en unik, anonym adresse til dig, og alle e-mails, der sendes fra appen til denne adresse, videresendes til den personlige adresse, du vælger.
Se status for gendannelsesnøgle: Se, om du har indstillet en gendannelsesnøgle til dit Apple-id.
Med tofaktorgodkendelse og en Apple-enhed har du mulighed for at generere en gendannelsesnøgle på din iPhone, iPad eller Mac for at hjælpe med at forbedre kontosikkerheden. Hvis du har brug for at nulstille din adgangskode, kan du derefter brug din gendannelsesnøgle til at få adgang til dit Apple-id igen. Se Apple-supportartiklen Indstil en gendannelsesnøgle for dit Apple‑id.
Se og administrer dine abonnementer
Åbn appen Indstillinger på Apple Watch Ultra.
Tryk på [dit navn].
Tryk på Abonnementer, og rul derefter ned for at se dine aktive og udløbne abonnementer.
Tryk på et abonnement for at se prisen og abonnementslængden samt for at ændre abonnementsindstillinger.
Tryk på Afmeld abonnement for at slutte dit abonnement.
Bemærk: Nogle abonnementer skal opsiges på din iPhone.
Du kan tilmelde dig et udløbet abonnement igen ved at trykke på det og derefter vælge en abonnementsindstilling, f.eks. månedligt eller årligt.
Se og administrer dine enheder
Åbn appen Indstillinger på Apple Watch Ultra.
Tryk på [dit navn].
Rul ned, og tryk derefter på en enhed for at se oplysninger om den.
Tryk på Fjern fra konto, hvis du ikke genkender enheden.