Nyheder i Apple Watch og watchOS 8
Den største og mest avancerede skærm, det mest holdbare Apple Watch og hurtig opladning. (Apple Watch Series 7) Det nyeste Apple Watch har et større skærmområde med mindre kanter og en kant med lysbrydning. Med det medfølgende USB-C-kabel oplades Apple Watch Series 7 hurtigere end nogen tidligere Apple Watch-model. Se Oplad Apple Watch.
Bemærk: Hurtig opladning findes ikke i alle områder.
Se de nye urskiver Prøv noget nyt med de nye urskiver til Apple Watch – Verdensur, der gør det nemt at se klokken rundt omkring i verden, Portrætter, som sætter fokus på dine yndlingsportrætfotos, Sammenholdslys, et ansigt inspireret af afrofuturismen og – på Apple Watch Series 7 – Kontur og Modulær duo. Se Urskiver til Apple Watch og deres funktioner.
Rediger undervejs Du kan rette fejl i tekst ved at bruge Digital Crown til at rulle til præcis det sted, du vil redigere. Se Skriv en sms.
Brug Skrible og Diktering på samme skærm I Mail og Beskeder kan du lettere end nogensinde give din mening til kende ved ubesværet at skifte mellem Skrible og diktering. Se Skriv en besked.
QWERTY- og QuickPath-tastatur (Kun amerikansk engelsk og forenklet kinesisk; kun Apple Watch Series 7) Skriv tekst med det fulde QWERTY-tastatur. Du kan trykke på hvert tegn eller bruge QuickPath til at skubbe mellem bogstaver uden at løfte fingeren. Se Skriv en besked.
Tag en eftertænksomt pause Med den nye funktion Refleksion i appen Mindfulness kan du lave en meditationsøvelse ved at fokusere på et afgrænset tankevækkende emne. Med et abonnement på Apple Fitness+ kan du lytte til guidede meditationer direkte på Apple Watch. Se Start en refleksions- eller vejrtrækningssession og Lyt til guidede meditationer.
Prøv nye træningsmåder Styrk din kernemuskulatur med den nye pilatestræning, og brug tai-chi til at slappe af mentalt og formindske stress. Se Træn med Apple Watch.
Se din åndedrætsfrekvens under søvn Dit Apple Watch kan registrere din åndedrætsfrekvens, mens du sover. Kendskab til din åndedrætsfrekvens kan give dig større indsigt i din overordnede sundhed. Se Gennemse din åndedrætsfrekvens.
Opbevar nøgler på Apple Watch Opbevar din nøgle til bilen, hjemmet, arbejdspladsen og dit hotelværelse i appen Wallet på dit ur. Se Få adgang til din bil, dit hjem og dit hotelværelse med nøgler i Wallet på Apple Watch.
Gem og vis dit vaccinationskort (watchOS 8.1) Føj en vaccinationsjournal til appen Sundhed på din iPhone, føj den til appen Wallet, og dobbeltklik på sideknappen på Apple Watch for at vise dit kort, når du skal bevise, at du er vaccineret. Se Brug vaccinationskort i Wallet.
Id i Wallet (iOS 15.4 og watchOS 8.4) I deltagende stater kan du føje dit kørekort eller officielle id-kort til appen Wallet i fuld sikkerhed og derefter bruge din iPhone eller dit Apple Watch til at vise dit kørekort eller id-kort ved udvalgte sikkerhedskontroller i nogle lufthavne. Se Brug dit kørekort eller officielle id-kort i Wallet på iPhone og Apple Watch (kun i USA).
Bedre fjernstyring af dit hjem Appen Hjem har i watchOS 8 fået et nyt design, der gør det nemmere end nogensinde at fjernstyre de intelligente enheder i dit hjem, ved at det tilbehør, der er størst sandsynlighed for, at du vil bruge ud fra tidspunktet på dagen, er fremhævet. Se Fjernstyr dit hjem.
Find forlagte enheder og genstande Ud over at finde dine venner kan du med de nye apps Find enheder og Find genstande på Apple Watch nu også finde dine mistede Apple-enheder og AirTags. Se Find forlagte enheder.
Gense væsentlige personer, steder og begivenheder Højdepunkter fra dine fotominder og Udvalgte fotos synkroniseres nu automatisk til dit ur, så du får vist noget nyt hver dag. Se Se fotos og minder på Apple Watch.
Bevar fokus Med Fokus kan du koncentrere dig om det, du er i gang med, ved kun at tillade de notifikationer, du vil have. Du kan vælge mellem faste Fokus-forslag som arbejder eller træner, eller du kan synkronisere et brugerdefineret Fokus-emne, du har oprettet på din iPhone, iPad eller Mac. Se Brug Fokus på Apple Watch.
Naviger på dit ur med AssistiveTouch Personer med nedsat funktion i arme eller ben kan bruge Apple Watch og urets indbyggede bevægelsessensorer til at besvare opkald, betjene en markør på skærmen og endda åbne en menu med handlinger – alt sammen ved hjælp af håndbevægelser. Se Brug AssistiveTouch på Apple Watch.
Tag kontakt Brug den nye app Kontakter til hurtigt at gennemse, tilføje eller redigere kontakter direkte på dit Apple Watch. Se Tilføj og brug kontaktoplysninger.
Opret flere tidtagninger Timingen er vigtig, når du laver et måltid med flere retter. I appen Tidtagninger kan du starte flere tidtagninger, når du begynder at lave mad, og bruge Siri til at give hver af dem et mærke. Se Opret flere tidtagninger.
Anmod om musik ved blot at bruge din stemme (watchOS 8.3) Apple Music Voice, en ny abonnementsløsning, giver adgang til Apple Music-kataloget, playlister, personlige mix m.m. via Siri. Se Afspil musik på Apple Watch.
Tjek lydstyrken I watchOS 8 kan du se lydniveauerne i hovedtelefonerne i realtid i Kontrolcenter, når du lytter til medier. Se Overvåg lydstyrken i hovedtelefoner.
Download denne håndbog: Apple Books