Gennemse træninger og meditationer i Apple Fitness+
Apple Fitness+ kan hjælpe dig med at finde en træning, meditation eller rutine, der passer dig. Du kan gennemse individuelle træninger eller meditationer, starte et program med flere episoder, sortere og filtrere en bestemt type træninger eller vælge en anbefalet træning baseret på din aktivitet. Træninger med nedkøling med mindfulness begynder ved fem minutter, og alle andre træningstyper begynder ved ti minutter, og der tilføjes nye træninger hver uge. Meditationer kan vare fem, ti eller tyve minutter.
Gennemse træninger, og få anbefalinger
Apple Fitness+ anbefaler træninger baseret på, hvad du normalt gør med appen Træning på Apple Watch og med dine favoritapps, der fungerer sammen med appen Sundhed. Apple Fitness+ foreslår endda nye trænere og træninger for at hjælpe dig med at udvide din rutine.
Åbn appen Fitness på iPhone, iPad eller Apple TV. Hvis du bruger iPhone, skal du trykke på Fitness+.
Udforsk træninger og trænere:
Gennemse efter træningstype: Naviger til venstre eller højre for at gennemse træningstyperne øverst på skærmen.
Tid til at gå og Tid til at løbe (kun iPhone): Vælg træninger med lyd til afspilning på dit Apple Watch.
Tryk på knappen Tilføj for at føje en Tid til at gå- eller Tid til at løbe-episode til Apple Watch. Når du er klar til at lytte til en episode, du har tilføjet, skal du åbne appen Træning på Apple Watch, trykke på Træninger med lyd, rulle ned, trykke på Bibliotek og derefter på træningen. Du kan gennemse andre episoder ved at rulle ned, trykke på Tid til at gå eller Tid til at løbe og derefter dreje på Digital Crown for at rulle gennem tidligere episoder.
Du kan også lytte til episoder af Tid til at gå og Tid til at løbe direkte på din iPhone med iOS 16.
Gennemse udvalgte træninger: Naviger ned til en kategori som f.eks. nye træninger, nye meditationer, træninger for begyndere, populært eller enkelt og hurtigt.
Gennemse efter træner: Naviger ned til rækken med trænere. Naviger derefter til venstre eller højre, vælg en træner for at se vedkommendes træninger, og filtrer efter type, varighed og musikgenre.
På iPhone eller iPad skal du trykke på Vis alle for at se en liste over alle trænere.
More of What You Do (Flere personlige muligheder): Gennemse træninger med de trænere, du ofte træner med, og træningstyper, du normalt udfører med Apple Watch eller i andre fitnessapps, der fungerer sammen med appen Sundhed.
Try Something New (Prøv noget nyt): Udforsk træninger, der minder om dem, du allerede udfører, med andre trænere og forslag til træningstyper, der kan give balance i dine rutiner.
Mit bibliotek (kun iPhone og iPad): Træninger, der er føjet til Mit bibliotek fra skærmen med træningsoplysninger eller træningsoversigten. Mit bibliotek kan bruges til at føre en liste over dine yndlingstræninger, opbygge en træningsrutine eller gemme træninger, så de kan afspilles offline.
Gennemse og start meditationer
Åbn appen Fitness på iPhone, iPad eller Apple TV. Hvis du bruger iPhone, skal du trykke på Fitness+.
Tryk på Meditation øverst på skærmen.
Gør et af følgende:
Tryk på en meditationssession, og tryk derefter på Start for at starte sessionen.
Tryk på Filter, vælg en bestemt træner, et tidspunkt eller et tema, tryk på OK, tryk på en session, og tryk derefter på Start.
Under meditationen viser Apple Watch den forløbne tid samt din aktuelle puls. Skub til højre for at finde knapperne til at sætte meditationen på pause, genoptage eller slutte den.
Tryk på knappen Træning for at starte en træning, mens afspilningen af meditationen fortsætter. Skub til venstre for at vise betjeningspanelet som det, der findes i appen Musik.
Tip: Hvis du abonnerer på Apple Fitness+, kan du lytte til guidede meditationer i appen Mindfulness på dit Apple Watch.
Prøv et trænings- eller meditationsprogram med flere episoder
Åbn appen Fitness på iPhone, iPad eller Apple TV. Hvis du bruger iPhone, skal du trykke på Fitness+.
Vælg et program.
Hvert programfelt viser træningstypen og antallet af episoder.
Gør et af følgende:
Se et eksempel på programmet: Vælg Se filmen for at se en video om målene med programmet og den type træninger, du skal udføre. Du kan også læse om programmet, hvis du vil vide mere.
Føj episoder til Mine træninger: Tryk på ud for den episode, du vil tilføje, eller tryk på for at føje alle episoder til Mine træninger.
Start en episode fra programmet: Vælg en episode på listen, og tryk så på den knap, der starter træningen.
Når du er færdig med en episode, vises den næste episode automatisk under Næste træning, så du ved, hvor langt du er nået, men du kan altid vælge en hvilken som helst episode.
Sorter og filtrer træninger
Du kan sortere og filtrere bestemte træningstyper (f.eks. roning eller dans), så det er nemmere at finde den træning, du leder efter. Du kan f.eks. sortere efter træner, træningens varighed, musikgenre m.m.
Åbn appen Fitness på iPhone, iPad eller Apple TV. Hvis du bruger iPhone, skal du trykke på Fitness+.
Vælg en træningstype, og gør et af følgende:
Sorter træninger: Tryk på Sorter, og vælg derefter en mulighed som Træner eller Tid.
Filtrer træning: Tryk på Filtrer, og vælg derefter det eller de filtre, du vil anvende.
Hvis du ikke kan vælge et filter, er der ingen træninger, der passer til filtret.
Når du gennemser træninger, vises der på miniaturen ud for de træninger, du har gennemført før.
Download denne håndbog: Apple Books