Hold styr på værdipapirer på Apple Watch
Brug appen Værdipapirer på Apple Watch til at se oplysninger om de værdipapirer, du følger på din iPhone. Se Brugerhåndbog til iPhone for at få flere oplysninger om brug af appen Værdipapirer på din iPhone
Spørg Siri. Sig f.eks.: “Hvad var slutprisen på Apple-aktier i går?”
Tilføj og fjern værdipapirer
Dit Apple Watch viser de værdipapirer, der findes i appen Værdipapirer på din iPhone, men du kan tilføje og fjerne værdipapirer direkte på dit Apple Watch. Åbn appen Værdipapirer på dit Apple Watch for at:
Tilføje et værdipapir: Rul til bunden af skærmen, og tryk derefter på Tilføj værdipapir. Skribl eller sig navnet på værdipapiret, og tryk derefter på OK. Tryk på navnet på værdipapiret på listen.
Bemærk: Skrible er ikke tilgængelig på alle sprog.
Fjern et værdipapir: Skub til venstre på det værdipapir, du vil fjerne, og tryk derefter på X.
Hvis du vil ændre rækkefølgen af værdipapirer på dit Apple Watch, skal du åbne appen Værdipapirer på din iPhone og ændre rækkefølgen på dem. Rækkefølgen ændres på dit Apple Watch, så det ligner.
Se data for værdipapirer på Apple Watch
Åbn appen Værdipapirer på dit Apple Watch.
Tryk på et værdipapir på listen.
Tryk på < øverst til venstre for at vende tilbage til listen med værdipapirer, eller drej på Digital Crown for at rulle til det næste værdipapir på listen.
Vælg de data, du vil have vist
Åbn appen Indstillinger på dit Apple Watch.
Gå til Værdipapirer > Datametrik, og tryk så på Aktuel kurs, Pointændring, Procentændring eller Børsværdi.
Tip: Du kan også åbne appen Værdipapirer på din iPhone og trykke på kursændring ud for et værdipapir for at se ændringen i procent eller børsværdien.
Skift til Værdipapirer på iPhone
Åbn appen Værdipapirer på dit Apple Watch.
Åbn Appskifter på iPhone. (På en iPhone med Face ID skal du skubbe opad fra bunden og holde pause; på en iPhone med knappen hjem skal du dobbeltklikke på knappen Hjem).
Tryk på den knap, der vises nederst på skærmen, for at åbne Værdipapirer.