Brug Zoom på Apple Watch
Brug Zoom til at forstørre det, der vises på skærmen på Apple Watch.
Slå Zoom til
Åbn appen Indstillinger på dit Apple Watch.
Gå til Tilgængelighed > Zoom, og slå derefter Zoom til.
Du kan også bruge din iPhone til at slå Zoom til på dit Apple Watch – åbn appen Apple Watch på din iPhone, tryk på Mit ur, tryk på Tilgængelighed, og tryk derefter på Zoom. Eller brug tilgængelighedsgenvejen. Se Genvejen til tilgængelighed på Apple Watch.
Sådan styrer du Zoom
Når du har aktiveret Zoom, kan du udføre disse handlinger på dit Apple Watch.
Zoom ind eller ud: Tryk to gange på skærmen på Apple Watch med to fingre.
Tip: Tryk to gange med to fingre, mens du indstiller Apple Watch, for at se nærmere på tingene.
Flyt rundt (panorer): Træk skærmen med to fingre. Du kan også dreje på Digital Crown for at panorere over hele siden fra venstre mod højre og oppefra og ned. Den lille zoomknap, der vises, angiver, hvor du er på siden.
Brug Digital Crown normalt i stedet for at panorere: Tryk på skærmen en gang med to fingre for at skifte mellem at bruge Digital Crown til at panorere og bruge Digital Crown, som når Zoom ikke er slået til (f.eks. til at rulle på en liste eller zoome på et kort).
Juster forstørrelsen: Tryk to gange og hold nede med to fingre, og træk derefter fingrene op eller ned på skærmen. Du kan begrænse forstørrelsen ved at åbne appen Apple Watch på din iPhone, trykke på Mit ur, gå til Tilgængelighed > Zoom og derefter trække mærket Maksimalt zoom.