Start en refleksions- eller vejrtrækningssession på Apple Watch
Appen Mindfulness på dit Apple Watch opfordrer dig til at bruge et par minutter om dagen på at fokusere, blive centreret og komme i kontakt med dig selv ved hjælp af din vejrtrækning.
Start en refleksions- eller vejrtrækningssession
Åbn appen Mindfulness på dit Apple Watch, og foretag en af følgende handlinger:
Refleksion: Tryk på Refleksion, læs emnet, fokuser din opmærksomhed, og tryk derefter på Start.
Vejrtrækning: Tryk på Vejrtrækning, træk vejret ind, mens animationen vokser, og pust ud, når den bliver mindre.
Du kan slutte en session, før den er færdig, ved at skubbe til højre og derefter trykke på Slut.
Indstil varigheden af en session
Åbn appen Mindfulness på Apple Watch.
Tryk på , tryk på Varighed, og vælg derefter en varighed.
Du kan vælge et tidsrum mellem et og fem minutter.
Juster indstillinger til Mindfulness
Du kan ændre, hvor ofte du får påmindelser om mindfulness, gøre påmindelser om mindfulness for i dag lydløse, ændre din vejrtrækningsfrekvens og vælge haptisk feedback.
Åbn appen Indstillinger på dit Apple Watch, tryk på Mindfulness, og foretag derefter en af følgende handlinger:
Indstil påmindelser om mindfulness: Slå Starten af dagen og Slutningen af dagen til eller fra under Påmindelser. Tryk på Tilføj påmindelse for at oprette flere påmindelser.
Hent eller stop et ugentligt resume: Slå Ugentligt resume til eller fra.
Gør påmindelser om mindfulness lydløse: Slå “Lydløs i dag” til.
Skift din vejrtrækningsfrekvens: Tryk på Frekvens for at ændre antallet af vejrtrækninger pr. minut.
Vælg haptisk feedback: Tryk på Haptisk feedback, og vælg derefter Intet, Minimalt eller Markant.
Du kan også åbne appen Watch på din iPhone, trykke på Mit ur, trykke på Mindfulness og derefter justere en indstilling.
Se din puls under mindfulness-sessioner
Gennemfør en refleksions- eller vejrtrækningssession. Din puls vises på skærmen Resume.
Du kan også se din puls på et senere tidspunkt. Åbn appen Sundhed på din iPhone, tryk på Browse, tryk på Hjerte, og tryk derefter på Puls. Tryk på Vis flere data for puls, skub opad, og tryk på Vejrtrækning.
Brug urskiven Vejrtrækning
Tilføj urskiven Vejrtrækning for at få hurtig adgang til mindfulness-sessioner.
Start på den aktuelle urskive, og hold en finger på skærmen.
Skub helt hen til venstre, og tryk på knappen Ny (+).
Drej Digital Crown for at vælge Vejrtrækning, og tryk derefter på Tilføj.
Tryk på urskiven for at åbne appen Mindfulness.