Oplad Apple Watch
Sådan indstiller du opladeren
Sørg for at være i et lokale med god ventilation. Anbring det medfølgende magnetiske ladekabel til Apple Watch, MagSafe Duo-opladeren eller den magnetiske opladerdock til Apple Watch på en plan overflade.
Slut det til strømforsyningen (sælges separat).
Slut strømforsyningen til en stikkontakt.
Begynd at oplade Apple Watch
Anbring det magnetiske ladekabel til Apple Watch på bagsiden af dit Apple Watch. Den konkave ende af ladekablet fastgøres magnetisk til bagsiden af dit Apple Watch og anbringer ladekablet korrekt.
Der lyder en tone, når opladningen starter (medmindre lyden er slået fra på dit Apple Watch), og der vises et opladersymbol på urskiven. Symbolet er rødt, når Apple Watch trænger til opladning, og det skifter til grønt, når Apple Watch oplades.
Du kan oplade Apple Watch, mens det ligger fladt med remmen åben eller på siden.
Hvis du bruger den magnetiske opladerdock til Apple Watch eller en MagSafe Duo-oplader: Læg dit Apple Watch på dockingstationen.
Hvis batteriet er ved at være løbet tør for spænding: Der vises muligvis et billede af det magnetiske opladerkabel til Apple Watch og symbolet for lav batterispænding på skærmen. Du kan få flere oplysninger i Apple-supportartiklen Hvis dit Apple Watch ikke lades op eller ikke vil tænde.
Apple Watch Series 6
Apple Watch SE
Apple Watch Series 4 og Apple Watch Series 5
Apple Watch Series 3
ADVARSEL: Der findes vigtige sikkerhedsoplysninger om batteriet og opladning af Apple Watch under Vigtige sikkerhedsoplysninger til Apple Watch..
Kontroller, hvor meget batteri der er tilbage
Hvis du vil se den resterende effekt, skal du trykke og holde nede på bunden af skærmen og derefter skubbe op for at åbne Kontrolcenter. Du kan se den resterende effekt hurtigere, hvis du føjer en batterikomplikation til urskiven. Se Sådan tilpasser du urskiven.
Nedsæt strømforbruget, når batterispændingen er lav
Du kan slå funktionen Reservespænding til på dit Apple Watch for at få resten af strømmen til at holde så længe som muligt. Dit Apple Watch viser stadig tiden, men du kan ikke bruge apps.
Hold en finger nederst på skærmen, og skub derefter opad for at åbne Kontrolcenter.
Tryk på batteriprocenten, og træk derefter mærket for Reservespænding mod højre.
Tip: Hvis du har batteridrevne enheder, såsom AirPods, der er tilsluttet Apple Watch via Bluetooth, vises deres resterende effekt på denne skærm.
Når batterispændingen falder til omkring 10 % eller derunder, viser dit Apple Watch en advarsel og giver dig mulighed for at starte Reservespænding.
Når dit Apple Watch er løbet næsten helt tør for spænding, starter Reservespænding automatisk.
Tip: Du kan læse tips om maksimering af batteritiden i Sådan får du optimal batteritid og batterilevetid på Apples websted.
Vend tilbage til normal batterifunktion
Start dit Apple Watch igen ved at trykke på sideknappen og holde den nede, indtil Apple-logoet vises.
Der skal være mindst 10 % spænding på batteriet, for at dit Apple Watch kan starte igen.
Kontroller tid siden den sidste opladning
Åbn appen Indstillinger på dit Apple Watch.
Tryk på Batteri.
Skærmen Batteri viser batteriets resterende spændingsniveau i procent, en graf, der viser den seneste historik for batteriopladningen, og oplysninger om, hvornår batteriet sidst blev opladet.
Du kan også kontrollere tiden siden sidste opladning på iPhone. Åbn appen Apple Watch på iPhone, tryk på Mit ur, og gå til Generelt > Brug.
Kontroller batteritilstand
Du kan se kapaciteten for batteriet i dit Apple Watch i forhold til, da det var nyt.
Åbn appen Indstillinger på dit Apple Watch.
Tryk på Batteri, og tryk derefter på Batteritilstand.
Apple Watch giver dig besked, hvis batteriets kapacitet er langt nede, og giver dig mulighed for at se dine servicemuligheder.
Brug optimeret batteriopladning
For at forhindre, at batteriet forringes i takt med, at det bliver ældre, bruger Apple Watch maskinlæring i enheden til at lære dine daglige opladningsrutiner, at kende så det kan vente med at oplade til over 80 procent, indtil du har brug for det.
Åbn appen Indstillinger på dit Apple Watch.
Tryk på Batteri, og tryk derefter på Batteritilstand.
Slå Optimeret batteriopladning til.