Brug VoiceOver i Mission Control på Mac
Mission Control viser alle de åbne vinduer på skrivebordet (VoiceOver kalder dem exposé-vinduer), pænt organiseret, så det er let at finde det, du skal bruge. Apps, der vises på fuld eller i Split View, og skrivebordsområder, som du har oprettet, vises på linjen Spaces (VoiceOver kalder den listen over områder) langs med den øverste kant på skærmen.
Bemærk: VO repræsenterer VoiceOver-kombitasten. Se Brug VoiceOver-kombitasten.
Start Mission Control ved at trykke på ctrl-pil op.
Du slutter Mission Control uden at gøre noget ved at trykke på tasterne igen.
I Mission Control kan du gøre et af følgende:
Åbn et emne i en vinduesgruppe: Tryk på VO-venstrepil eller VO-højrepil for at navigere til gruppen, tryk på VO-Skift-pil ned for at interagere med den, naviger til vinduet, og tryk derefter på VO-mellemrumstast.
Åbn et emne på listen med områder: Tryk på VO-venstrepil eller VO-højrepil for at navigere til listen, tryk på VO-Skift-pil ned for at interagere med den, naviger til emnet, og tryk derefter på VO-mellemrumstast.
Opret et skrivebordsområde: Tryk på VO-venstrepil eller VO-højrepil for at navigere til knappen Tilføj skrivebord på listen med områder, og tryk derefter på VO-mellemrumstast.
Fjern et skrivebordsområde: Tryk på VO-venstrepil eller VO-højrepil for at navigere til listen med områder, tryk på VO-Skift-pil ned for at interagere med den, naviger til området, og tryk derefter på VO-Kommando-esc. Tryk på Retur for at bekræfte.
Du kan let flytte mellem skriveborde, mens du arbejder – tryk bare på ctrl-højrepil eller ctrl-venstrepil.