Brug VoiceOver-bevægelser på Mac
Hvis du har et pegefelt, og Pegefeltstyring er slået til, kan du bruge VoiceOver-bevægelser til at navigere og interagere med emner på skærmen.
Hold VoiceOver-kombitasten nede (se Brug VoiceOver-kombitasten), og roter to fingre med uret et vilkårligt sted på pegefeltet for at slå Pegefeltstyring til. Du slår det fra ved at holde VoiceOver-kombitasten nede og rotere to fingre mod uret.
VoiceOver inkluderer et sæt standardbevægelser til navigation og interaktion med emner på skærmen. Du kan ikke ændre disse bevægelser.
Du kan tilpasse andre bevægelser ved at tildele VoiceOver-kommandoer til dem.
Du kan bruge en rotor til at navigere i tekstområder, vinduer, dialoger og websider og til at justere betjeningsmuligheder som mærker, tællere og delelinjer.
Hvis du ikke ved, hvor du er på skærmen, skal du trykke tre gange. VoiceOver fortæller dig, hvad der er i VoiceOver-markøren.
Når du trækker en finger og hører noget, du vil vælge, skal du holde fingeren på pegefeltet og bruge en anden finger til at trykke. Denne bevægelse kaldes “delt tryk”.
Når du bruger VoiceOver-bevægelser, kan du ikke bruge knappen på pegefeltet, medmindre knappen bruges sammen med en kombitast, f.eks. i ctrl-klik.