Brug VoiceOver til at rulle til indhold på Mac
Du kan rulle til indhold vha. en VoiceOver-kommando eller VoiceOver-bevægelser.
Bemærk: VO repræsenterer VoiceOver-kombitasten, som du trykker på med ekstra taster for at indtaste VoiceOver-kommandoer. Som standard kan du trykke på ctrl + Alternativ samtidig eller bare på Skiftelås.
Brug en VoiceOver-kommando
Tryk på VO-Skift-pil ned for at interagere med et rulleområde.
Du begynder at rulle ved at trykke på VO-Skift-S.
Du kan ikke bruge andre VoiceOver-kommandoer, mens du ruller.
Rul i indholdet. Hvis du hører en lydeffekt, kan du ikke rulle længere.
Rul op og ned eller til venstre og højre: Tryk på piletasterne.
Rul en side ad gangen: Tryk på tasten Page Up eller Page Down for at rulle lodret. Tryk på Skift-Page Up eller Skift-Page Down for at rulle vandret.
Du holder op med at rulle ved at trykke på esc-tasten eller Fn-Tabulator.
Brug VoiceOver-bevægelser
Rul en side ad gangen: Svirp op, ned, til venstre eller højre med tre fingre.
Hør det antal sider eller rækker, som er synlige på den aktuelle side: Tryk med tre fingre. VoiceOver siger noget i stil med “Side 4 af 15 og vandret side 1 af 2”.
Når du ruller, flyttes indhold som standard i den modsatte retning af den, du ruller. Du kan vælge en indstilling, så indholdet flyttes i den samme retning, som du ruller. Gå til VoiceOver-værktøj (tryk på VO-Fn-F8, når VoiceOver er slået til), klik på kategorien Kommandoer, klik på Pegefeltindstillinger, og vælg derefter “Rullebevægelser flytter indhold i stedet for rulleskakt”.
Når du interagerer med indhold, ruller VoiceOver-markøren automatisk, når den navigerer i indholdet.
Hent denne vejledning i format forberedt til punktskrift: BRF (Engelsk)