Brug VoiceOver til at navigere i Dock på Mac
Brug Dock til at åbne programmer, dokumenter, mapper eller stakke.
Hvis Pegefeltstyring er slået til, kan du bruge bevægelser, når du navigerer i og bruger Dock.
Bemærk: VO repræsenterer VoiceOver-kombitasten.
Naviger i Dock
Du flytter VoiceOver-markøren til Dock ved at trykke på VO-D eller trykke to gange i nærheden af den nederste kant på pegefeltet.
Du flytter rundt i Dock med piletasterne eller ved at svirpe eller trække op, ned, til venstre eller til højre på pegefeltet.
Skriv navnet på et program eller en mappe. Du flytter f.eks. VoiceOver-markøren til Mail ved at begynde at skrive dets navn.
Du afslutter Dock ved at trykke på esc Fn-Tabulator eller rykke frem og tilbage med to fingre på pegefeltet.
Brug emner i Dock
Du flytter et emne ved at holde Alternativtasten nede og flytte emnet med piletasterne. Med hvert tryk på en piletast flyttes emnet en plads.
Du åbner et emne ved at trykke på VO-mellemrumstast eller trykke to gange på pegefeltet.
Du åbner en genvejsmenu til et emne ved at trykke på VO-Skift-M, og derefter bruge piletasterne til at flytte op og ned på genvejsmenuen. Du lukker genvejsmenuen uden at foretage et valg ved at trykke på esc-tasten eller Fn-Tabulator.
Du tilføjer et emne ved at navigere til emnet i Finder eller på skrivebordet og derefter trykke på ctrl-Skift-Kommando-T.
Du fjerner et emne ved at åbne emnets genvejsmenu (VO-Skift-M) og vælge Fjern fra Dock.
Læs mere om, hvordan du bruger Dock til at åbne programmer, dokumenter m.m.