Brug Meddelelsescenter
Brug Meddelelsescenter til på et samlet sted at gennemgå oplysninger fra dine yndlings-widgets og meddelelser, du endnu ikke har reageret på.
Afhængigt af dine indstillinger viser oversigten I dag oplysninger som vejr og aktiekurser og begivenheder eller påmindelser. Du kan tilpasse den, så den viser oplysninger fra andre widget-programmer. Oversigten Meddelelser viser meddelelser fra programmer og systemet.
Bemærk: VO repræsenterer VoiceOver-kombitasten.
Vis og skjul Meddelelsescenter
Vis Meddelelsescenter: Tryk på VO-M-M for at gå til menutilbehøret på menulinjen, tryk på VO-højrepil, indtil du hører Meddelelsescenter, og tryk derefter på VO-mellemrumstast.
Du skifter mellem oversigten I dag og Meddelelser ved at trykke på VO-højrepil eller VO-venstrepil.
Skjul Meddelelsescenter: Tryk på esc-tasten eller Fn-Tabulator.
Naviger i oversigterne I dag og Meddelelser
Oversigten I dag: Vælg radioknappen ved at trykke på VO-mellemrumstast, og tryk på VO-pil ned for at navigere til rulleområdet i widget-programmet, og interager derefter med området.
Du navigerer i området ved at trykke på VO og en piletast.
Oversigten Meddelelser: Vælg radioknappen ved at trykke på VO-mellemrumstast, og tryk på VO-højrepil for at navigere til tabellen, og interager derefter med tabellen.
Du navigerer til emner i tabellen ved at trykke på VO og en piletast.
Rediger en widget i oversigten I dag
Naviger til en widget, der kan redigeres.
Tryk på VO-Kommando-mellemrumstast for at vise Handlingsmenuen, tryk på VO-pil ned, indtil VoiceOver siger “Vis redigeringsoversigt”, og tryk derefter på VO-mellemrumstast for at vælge den.
Interager med widget-programmet, og føj emner til eller fjern emner fra det. Interager f.eks. med widget-programmet Værdipapirer for at tilføje eller fjerne symboler for værdipapirer.
Når du er færdig, skal du holde op med at interagere med widget-programmet, trykke på VO-Kommando-mellemrumstast for at vise Handlingsmenuen og derefter vælge “Vis standardoversigt”.
Fjern og tilføj widget-programmer i oversigten I dag
Fjern widget-programmer: Naviger til bunden af oversigten I dag, indtil du hører Rediger eller Ny, og tryk derefter på VO-mellemrumstast for at vælge knappen Rediger eller Ny. Tryk på VO-pil ned, og interager derefter med rulleområdet i widget. For hver widget i brug annoncerer VoiceOver knappen Fjern efterfulgt af navnet på widget-programmet. Naviger til knappen Fjern, og tryk derefter på VO-mellemrumstast.
Det fjernede widget-program føjes til en liste over emner i højre side af widget-programmets rulleområde, så du kan tilføje det igen senere, hvis du vil.
Tilføj widget-programmer: Naviger til bunden af oversigten I dag, indtil du hører Rediger eller Ny, og tryk derefter på VO-mellemrumstast for at vælge knappen Rediger eller Ny. Naviger, indtil VoiceOver siger Nye widgets, og interager derefter med det nye widgetområde. Tryk på VO-højrepil for at navigere til knappen Tilføj til en widget, og tryk derefter på VO-mellemrumstast. Widget-programmet tilføjes øverst i oversigten I dag.
Hvis du vil ændre rækkefølgen på widget-programmer i oversigten I dag, skal du fjerne widget-programmerne og derefter tilføje dem igen. Fordi den sidst tilføjede widget vises øverst i oversigten, skal du huske at tilføje dem igen i omvendt rækkefølge i forhold til, hvordan du vil have dem vist.
Hent widgets fra App Store
Naviger til bunden af oversigten I dag, indtil du hører Rediger eller Ny, og tryk derefter på VO-mellemrumstast for at vælge knappen Rediger eller Ny. Naviger til knappen App Store nederst i oversigten I dag, og tryk derefter på VO-mellemrum for at åbne App Store.
Når du har valgt og hentet en widget, vises den i oversigten I dag.
Rediger indstillinger til Meddelelser
Du kan åbne indstillingerne til Meddelelser direkte fra oversigten I dag eller Meddelelser for at ændre indstillingen Forstyr ikke og indstillinger til program- og systemmeddelelser.
Naviger til knappen til indstillinger til Meddelelser i nederste højre hjørne af oversigten, og tryk derefter på VO-mellemrumstast. Meddelelsescenter lukker, når indstillingerne åbner.
I vinduet Tastatur kan du oprette en genvej til åbning af Meddelelsescenter. Du kan få flere oplysninger i Brug globale tastaturgenveje.