Brug VoiceOver til at navigere i Notifikationscenter på Mac
Brug Notifikationscenter til at se notifikationer, du er gået glip af, og brug widgets til at se aftaler, fødselsdage, vejret, nyhedsoverskrifter m.m. direkte på skrivebordet.
Bemærk: VO repræsenterer VoiceOver-kombitasten. Se Brug VoiceOver-kombitasten.
Åbn og luk Notifikationscenter
Tryk på VO-O.
I vinduet Tastatur kan du oprette din egen tastaturgenvej til åbning af Notifikationscenter. Se Brug macOS-tastaturgenveje.
Naviger i notifikationer i Notifikationscenter
Ventende notifikationer er placeret øverst i Notifikationscenter. Når der er en notifikation i VoiceOver-markøren, meddeler VoiceOver de handlinger, du kan udføre, f.eks. Snooze, Svar, Påmind mig i morgen eller Luk.
Du åbner menuen Handlinger til en notifikation ved at trykke på VO-Kommando-mellemrumstast.
Naviger på listen over handlinger ved at trykke på VO-pil ned eller VO-pil op, indtil du hører den handling, du vil udføre.
Du vælger en handling ved at trykke på VO-mellemrumstast.
Naviger i widgets i Notifikationscenter
Du flytter mellem widgets i widgetnettet ved at trykke på VO-Skift-pil ned for at interagere med widgetnettet og derefter trykke på VO og en piletast.
Du kan læse en widget ved at trykke på VO-Skift-pil ned for at begynde at interagere med denne widget og derefter trykke på VO og en piletast ned for at navigere i den. Når du er færdig, kan du trykke på VO-Skift-pil op for at holde op med at interagere med denne widget.
Du kan redigere eller fjerne en widget ved at trykke på VO-Shift-M for at åbne genvejsmenuen og derefter gøre et af følgende:
Rediger widgetten: Naviger i genvejsmenuen, indtil du hører Rediger og navnet på widgetten, og tryk derefter på VO-mellemrumstasten.
Skift widgettens størrelse, hvis tilgængeligt: Naviger i genvejsmenuen, indtil du hører størrelsen, du vil have, (lille, medium eller stor), og tryk derefter på VO-mellemrumstasten.
Fjern widgetten: Naviger i genvejsmenuen, indtil du hører Fjern widget, og tryk derefter på VO-mellemrumstasten.
Tilføj eller fjern widgets: Naviger i genvejsmenuen, indtil du hører Rediger widgets, og tryk derefter på VO-mellemrumstasten.
Hent denne vejledning i format forberedt til punktskrift: BRF (Engelsk)