Brug VoiceOver til at navigere i Meddelelsescenter på Mac
Brug Meddelelsescenter til på et samlet sted at gennemgå oplysninger fra dine yndlings-widgets og meddelelser, du endnu ikke har reageret på.
Afhængigt af dine indstillinger viser oversigten I dag oplysninger som vejr og aktiekurser og begivenheder eller påmindelser. Du kan tilpasse den, så den viser oplysninger fra andre widget-programmer. Oversigten Meddelelser viser meddelelser fra programmer og systemet.
Bemærk: VO repræsenterer VoiceOver-kombitasten.
Åbn og luk Meddelelsescenter
Åbn Meddelelsescenter: Tryk på VO-M-M for at gå til menutilbehøret på menulinjen, tryk på VO-højrepil, indtil du hører Meddelelsescenter, og tryk derefter på VO-mellemrumstast.
Du skifter mellem oversigten I dag og Meddelelser ved at trykke på VO-højrepil eller VO-venstrepil.
Luk Meddelelsescenter: Tryk på esc-tasten eller Fn-Tabulator.
I vinduet Tastatur kan du oprette en genvej til åbning af Meddelelsescenter. Se Brug globale tastaturgenveje.
Naviger i oversigterne I dag og Meddelelser
Oversigten I dag: Vælg radioknappen ved at trykke på VO-mellemrumstast, og tryk på VO-pil ned for at navigere til rulleområdet i widget-programmet, og interager derefter med området.
Du navigerer i området ved at trykke på VO og en piletast.
Oversigten Meddelelser: Vælg radioknappen ved at trykke på VO-mellemrumstast, og tryk på VO-højrepil for at navigere til tabellen, og interager derefter med tabellen.
Du navigerer til emner i tabellen ved at trykke på VO og en piletast.
Hvis du vil ændre rækkefølgen på widgets i oversigten I dag, skal du fjerne widget-programmerne og derefter tilføje dem igen. Fordi den sidst tilføjede widget vises øverst i oversigten, skal du huske at tilføje dem igen i omvendt rækkefølge i forhold til, hvordan du vil have dem vist.
Fra en af oversigterne kan du åbne indstillingerne til Meddelelser for at ændre Forstyr ikke og andre indstillinger. Naviger til knappen til indstillinger til Meddelelser i nederste højre hjørne af oversigten, og tryk derefter på VO-mellemrumstast. Meddelelsescenter lukker, når indstillingerne åbner.
Rediger en widget i oversigten I dag
Naviger til en widget, der kan redigeres.
Tryk på VO-Kommando-mellemrumstast for at vise Handlingsmenuen, tryk på VO-pil ned, indtil VoiceOver siger “Vis redigeringsoversigt”, og tryk derefter på VO-mellemrumstast for at vælge den.
Interager med widget-programmet, og føj emner til eller fjern emner fra det. Interager f.eks. med widget-programmet Værdipapirer for at tilføje eller fjerne symboler for værdipapirer.
Når du er færdig, skal du holde op med at interagere med widget-programmet, trykke på VO-Kommando-mellemrumstast for at vise Handlingsmenuen og derefter vælge “Vis standardoversigt”.
Tilføj widgets i oversigten I dag
Naviger til bunden af oversigten I dag, indtil du hører Rediger eller Ny, og tryk derefter på VO-mellemrumstast for at vælge knappen Rediger eller Ny.
Naviger, indtil VoiceOver siger Nye widgets, og interager derefter med det nye widgetområde.
Tryk på VO-højrepil for at navigere til knappen Tilføj til en widget, og tryk derefter på VO-mellemrumstast.
Widget-programmet tilføjes øverst i oversigten I dag.
Fjern widgets i oversigten I dag
Naviger til bunden af oversigten I dag, indtil du hører Rediger eller Ny, og tryk derefter på VO-mellemrumstast for at vælge knappen Rediger eller Ny.
Tryk på VO-pil ned, og interager derefter med rulleområdet i widget.
For hver widget i brug annoncerer VoiceOver knappen Fjern efterfulgt af navnet på widget-programmet.
Naviger til knappen Fjern til den widget, du vil fjerne, og tryk derefter på VO-mellemrumstast.
Det fjernede widget-program føjes til en liste over emner i højre side af widget-programmets rulleområde, så du kan tilføje det igen senere, hvis du vil.
Hent widgets fra Mac App Store
Naviger til bunden af oversigten I dag, indtil du hører Rediger eller Ny, og tryk derefter på VO-mellemrumstast for at vælge knappen Rediger eller Ny.
Naviger til knappen App Store nederst i oversigten I dag, og tryk derefter på VO-mellemrum for at åbne App Store.
Når du har valgt og hentet en widget, vises den i oversigten I dag.