Brug VoiceOver-kombitasten på Mac
Du indtaster VoiceOver-kommandoer ved at trykke på VoiceOver-kombitasten og en eller flere andre taster. Du kan indstille VoiceOver-kombitasten til at være tasten Skiftelås eller tasterne ctrl og Alternativ trykket ned på samme tid. Du åbner f.eks. VoiceOvers Hjælpemenu ved at trykke på tasterne Skiftelås og H eller tasterne ctrl, Alternativ og H.
VoiceOver-kommandoer vises i hjælp VO-tast, hvor VO repræsenterer den VoiceOver-kombitast, der er anfør i den Generelle kategori i Hjælpeprogrammet VoiceOver. VoiceOver-kommandoen VO-Skift-M betyder f.eks., at du skal trykke på VoiceOver-kombitasten samtidig med tasterne Skift og M. Afhængigt af den VoiceOver-kombitast, du bruger, skal du trykke på Skiftelås-Skift-M eller ctrl-Alternativ-Skift-M.
Du kan låse VoiceOver-kombitasten, så du ikke behøver at trykke på den, hvilket gør det lettere at skrive VoiceOver-kommandoer. Når VoiceOver-kombitasten er låst, skriver du f.eks. kommandoen VO-Skift-M ved kun at trykke samtidig på tasterne Skift og M. Du behøver ikke at trykke på Skiftelås eller ctrl og Alternativ.
Du låser VoiceOver-kombitasten ved at trykke på VO-;. Du låser kombitasten op ved at indtaste kommandoen igen.
Hvis du vil kunne bruge Skiftelås til at skrive store bogstaver, når Skiftelås er indstillet til VoiceOver-kombitast, skal du hurtigt trykke to gange på Skiftelås.