Brug Touch Bar med VoiceOver på Mac
Hvis din Mac har en Touch Bar, kan du bruge VoiceOver til at vælge og slå emner til på Touch Bar ved at udføre bevægelser direkte på Touch Bar. Hvis du bruger VoiceOver på iPhone eller iPad, kender du allerede bevægelserne.
Flyt mellem emner: Skub til højre eller venstre med en eller flere fingre på Touch Bar. VoiceOver fortæller navnet på det valgte emne og indrammer det, når du flytter rundt på Touch Bar. Når du skubber med en finger, afspiller VoiceOver lydeffekter ved tom plads.
Rammen omkring et emne på Touch Bar hænger ikke sammen med VoiceOver-markørens placering på skærmen.
Vælg et emne: Tryk en gang på emnet.
Slå et valgt emne til: Tryk to gange på emnet.
Vælg og slå et emne til: Splittryk, dvs. hold en finger på emnet, og tryk derefter et tilfældigt sted på Touch Bar med en anden finger for at slå emnet til.
Bevægelsen Tryk to gange og hold nede er særlig praktisk til bestemte handlinger, f.eks. når du trækker mærker for at justere lysstyrke, lydstyrke eller dato- og klokkeslætsudsnit. Du kan f.eks. trykke to gange og holde fingeren på et emne på Touch Bar, indtil du hører tre stigende toner, og derefter – uden at løfte fingeren – trække fingeren for at flytte mærket.
Tip: Når VoiceOver er slået til, kan du afvikle VoiceOver-kommandoer ved at bruge Fn-tasten og taltasterne sammen med VoiceOver-kombitasten i stedet for funktionstasterne (F1 til F12). Hvis du f.eks. vil åbne VoiceOver-værktøj, kan du trykke på ctrl-Alternativ-Fn-8 (i stedet for ctrl-Alternativ-F8).
Hent denne vejledning i format forberedt til punktskrift: BRF (Engelsk)