Abonner på Apple Arcade på Apple TV
Du kan abonnere på Apple Arcade på Apple TV.
Du kan vælge at få dit abonnement på Apple Arcade sammen med andre Apple-tjenester ved at abonnere på Apple One. Se Apple-supportartiklen Saml dine Apple-abonnementer med Apple One.
Bemærk: Apple Arcade og Apple One er ikke tilgængelige i alle lande eller områder. Se Apple-supportartiklen Tilgængelighed af Apples medietjenester.
Abonner på Apple Arcade
Åbn appen Arcade på Apple TV.
Følg instruktionerne på skærmen for at logge ind med dit Apple-id, så du kan komme i gang.
Du kan få flere oplysninger i Apple-supportartiklen Tilmeld dig Apple Arcade.
Du kan se, hvordan du administrerer dit abonnement, i Administrer abonnementer på Apple TV.
Annuller dit abonnement
Åbn Indstillinger på Apple TV.
Gå til Brugere og konti > [kontonavn] Abonnementer, og vælg et abonnement.
Følg instruktionerne på skærmen for at ændre eller annullere dit abonnement.
Del Apple Arcade
Når du abonnerer på Apple Arcade eller Apple One, kan du bruge Familiedeling til at dele dit abonnement med op til fem andre familiemedlemmer. Medlemmerne af din familiegruppe behøver ikke at gøre noget – de har adgang til Apple Arcade, første gang de åbner Apple Arcade, efter at dit abonnement er trådt i kraft.
Hvis du bliver medlem af en familiegruppe, der abonnerer på Apple Arcade eller Apple One, og du allerede selv er abonnent, bliver dit abonnement ikke fornyet på den næste faktureringsdato – du vil bruge gruppens abonnement i stedet for. Hvis du bliver medlem af en familiegruppe, der ikke er abonnent, vil gruppen bruge dit abonnement.
Bemærk: Hvis du vil holde op med at dele dit abonnement med en familiegruppe, kan du opsige abonnementet, forlade familiegruppen eller (hvis du er ansvarlig for familiegruppen) holde op med at bruge Familiedeling.