Åbn eller slut Terminal på Mac
Hvert vindue i Terminal repræsenterer en forekomst af en shell-proces. Vinduet har en besked, der viser, at du kan skrive en kommando. Den viste besked afhænger af indstillingerne til Terminal og shell, men den indeholder ofte navnet på den vært, du er logget ind på, din aktuelle arbejdsmappe, dit brugernavn og et beskedsymbol. Hvis en bruger med navnet michael f.eks. bruger standard-shellen zsh, vises beskeden:
michael@MacBook-Pro ~ %
Det angiver, at brugeren med navnet michael er logget ind på en computer, der hedder MacBook-Pro, og at hans aktuelle mappe er hjemmemappen, hvilket angives af tilden (~).
Åbn Terminal
Gør et af følgende på din Mac:
Klik på symbolet Launchpad i Dock, skriv Terminal i søgefeltet og klik derefter på Terminal.
I Finder skal du åbne mappen /Programmer/Hjælpeprogrammer og derefter dobbeltklikke på Terminal.
Slut Terminal
I Terminalprogrammet på din Mac vælger du Terminal > Slut Terminal.
Slut en shell-session
I programmet Terminal på din Mac skal du skrive kommandoen
exit
og derefter trykke på Retur i det vindue, hvor den shell-process, du vil afslutte, afvikles.
Det lukker kommandoer, der afvikles i shellen. Hvis noget stadig er aktivt, vises en dialog.
Hvis du vil ændre slutfunktion i shell, kan du få flere oplysninger i Skift indstillinger for Profiler af Shell.