Omdiriger Terminal-input og -resultat på Mac
Fra kommandolinjen kan du omdirigere input og resultat fra en kommando til et arkiv eller til en anden kommando.
Omdiriger resultat fra kommandoen, hvis du vil kopiere resultaterne af afviklingen af kommandoen og opbevare dem i et arkiv til senere brug. På samme måde kan du omdirigere input fra et arkiv til kommandoen, hvis du vil forsyne kommandoen med forindstillede inputdata i stedet for at skulle indtaste de pågældende data.
Brug følgende tegn til at omdirigere input og resultat:
Omdiriger | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
> | Brug en højre vinkelparentes til at omdirigere resultatet af kommandoen til et arkiv. | ||||||||||
< | Brug en venstre vinkelparentes til at bruge indholdet af et arkiv som input til kommandoen. | ||||||||||
>> | Brug to højre vinkelparenteser til at vedhæfte resultat fra en kommando til et arkiv. |
Ud over omdirigering til og fra arkiver kan du også omdirigere resultatet af en kommando til inputtet til en anden ved at bruge en lodret streg (pipe-symbolet). Du kan kombinere kommandoer på denne måde for at implementere mere sofistikerede versioner af de samme kommandoer.
Følgende kommando viderefører f.eks. det formaterede indhold på man-siden til zsh
til værktøjet grep
, som søger i indholdet efter linjer, der indholder ordet commands. Resultatet er en liste over linjer med den anførte tekst i stedet for hele hjælpesiden (man).
% man zsh | grep commands
Standardkanaler inkluderer:
stdin: Input-standardkanalen, hvor en kommando modtager input. Du skriver som standard input fra kommandolinjegrænsefladen. Du kan omdirigere resultaterne fra arkiver eller andre kommandoer til stdin.
stdout: Resultatstandardkanalen, hvortil resultatet af en kommando sendes. Som standard sendes kommandoresultater til kommandolinjen. Du kan omdirigere resultaterne fra kommandolinjen til andre kommandoer og værktøjer.
stderr: Fejlstandardkanalen, hvortil fejlmeddelelser sendes. Som standard vises fejl på kommandolinjen sammen med standardresultater.
Der er flere oplysninger om omdirigering på hjælpesiden (man) til zsh.