Arkiver en instruks som et program
I Instruksværktøj kan du arkivere en instruks som et program. Derefter kan du åbne programmet i Finder på samme måde som andre programmer. Instruksen afvikles, når du åbner programmet.
Vælg Arkiv > Eksporter.
Skriv et navn til programmet.
Hvis du vil arkivere programmet på et andet sted end det viste, skal du klikke på trekanten for at vise alle arkiveringsmulighederne og derefter vælge en mappe.
Klik på lokalmenuen Arkivformat, og vælg Program.
Vælg en kombination af muligheder:
Vis startskærm: Viser en dialog med teksten fra instruksens beskrivelsesfelt, når instruksen afvikles. Dialogen indeholder også knapperne Start og Slut, som brugeren kan bruge til at stoppe eller fortsætte udførelsen af instruksen.
Forbliv åben, efter handler er startet: Sikrer, at programmet forbliver aktivt, indtil du slutter det. Vælg denne mulighed, hvis instruksen indeholder en passiv rutine.
Klik på Arkiver.