Brug Instruksmenuen til at få adgang til instrukser i Instruksværktøj på Mac
Du kan få vist instruksmenuen på menulinjen, så du nemt kan få adgang til dine instrukser.
Instruksmenuen indeholder allerede mange nyttige instrukser, men du kan også tilføje dine egne. Instruksmenuen understøtter miniapps, droplets og ukompilerede instrukser samt henvisninger – også til eksterne computere.
Vis Instruksmenuen på menulinjen
Vælg Instruksværktøj > Indstillinger i appen Instruksværktøj på din Mac, og klik på Generelt.
Vælg afkrydsningsfeltet “Vis Instruksmenu på menulinje”, og sørg for, at afkrydsningsfeltet “Vis computerinstrukser” er valgt.
Instruksmenuen vises i højre side af menulinjen.
Næste gang du har brug for adgang til en instruks, skal du bare klikke på symbolet for instruksmenuen i menulinjen og derefter vælge en mulighed.
Føj en instruks til instruksmenuen
I appen Instruksværktøj på din Mac kan du gemme din instruks som et arkiv i Finder og derefter kopiere arkivet til mappen til instrukser fra Instruksværktøj (findes i mappen Instruks i mappen Bibliotek på din startdisk).