Skjul annoncer under læsning af artikler i Safari på Mac
Du kan bruge Safaris Læser til at se en websideartikel på en side, formateret så den er let at læse, og præsenteret uden reklamer, navigationsknapper eller andre distraherende emner. Du kan justere skrift, skriftstørrelse og baggrundsfarve til Læser.
Se artikler med Læser: Klik på knappen Læser i venstre side af det smarte søgefelt. Knappen vises kun, hvis webstedet har en artikel, som Læser kan vise.
Skift udseende på dine websider i Læser: Klik i Læser på bogstavknappen i højre ende af det smarte søgefelt, og gør derefter et af følgende for at justere indstillingerne:
Vælg en skriftstørrelse.
Vælg en hvid, sepia, grå eller sort baggrund.
Vælg en skrift.
Læser viser altid den sidst valgte skrift, størrelse og baggrund.
Hold op med at bruge Læser: Klik på knappen Læser igen, eller tryk på esc.