Udskriv PDF-dokumenter og billeder i Billedfremviser på Mac
I Billedfremviser kan du udskrive nogle eller alle sider i et PDF-dokumentet, udskrive flere valgte billeder på det samme ark papir og vælge, om dokumentets noter skal inkluderes.
Du kan åbne og udskrive et dokument med Billedfremviser, selvom du ikke har den app, dokumentet er oprettet i.
Gå til appen Billedfremviser på din Mac.
Åbn et PDF-dokument eller billede, som du vil udskrive.
Hvis du vil udskrive flere arkiver, kan du åbne dem i et vindue i Billedfremviser.
Hvis du kun vil udskrive nogle af billederne eller siderne i PDF-dokumentet, skal du vælge Oversigt > Miniaturer og derefter Kommando-klikke på miniaturerne til de sider, du vil udskrive.
Vælg Arkiv > Udskriv.
Vælg en af følgende udskriftsindstillinger:
Udskriv kun de valgte miniaturer: Vælg Det valgte i Billedfremviser.
Roter automatisk billeder eller sider, så de fylder så meget af papiret som muligt: Vælg Roter automatisk under Billedfremviser.
Inkluder noter, der er synlige i vinduet med et PDF-dokument: Vælg Vis noter under Billedfremviser for at inkludere dem i udskriften.
Skaler et billede eller en side: Vælg Skaler under Billedfremviser, og indtast procenten.
Du udfylder så meget af siden som muligt ved at vælge Skaler til kant og derefter vælge Udskriv hele billedet, hvis billedet ikke skal beskæres, eller Udfyld hele papiret, hvis billedet skal skaleres efter papirets proportioner.
Udskriv det samme billede eller den samme side flere gange på samme ark papir: Klik på lokalmenuen “Kopier pr. side” under Billedfremviser, og vælg et tal.
Udskriv flere sider på hvert ark papir: Klik på lokalmenuen Sider pr. ark under Layout (du skal måske rulle nedad), og vælg det antal sider, der skal vises på hver udskrevet side.
Klik på Udskriv.