Find og identificer fotos af personer og kæledyr i Fotos på Mac
Første gang du åbner Fotos, scanner appen dit bibliotek for at genkende personer, hunde og katte på dine fotos. Når scanningen er færdig, kan du åbne albummet Personer, se fotos organiseret efter ansigterne på dem og tildele navne til dem. Hvis du navngiver en hund eller kat, ændrer albummet Personer navn til Personer og kæledyr. Når du importerer nye fotos, matcher Fotos personer eller kæledyr med de personer og kæledyr, du har identificeret.
Se personer og kæledyr i dit bibliotek
I Fotos på Mac skal du klikke på Personer (eller Personer og kæledyr) i indholdsoversigten.
Bemærk: Hvis du bruger Delt iCloud-fotobibliotek, skal du vælge Begge biblioteker i lokalmenuen Bibliotek på værktøjslinjen for at se emner i albummet Personer.
Hvis ansigter skal sorteres alfabetisk efter navn, skal du vælge Oversigt > Sorter > Efter navn, og derefter vælge Oversigt > Sorter > Stigende eller Oversigt > Sorter > Faldende.
Ansigter, du har markeret som favoritter, vises i store kvadrater øverst i vinduet. Du kan gøre et ansigt til favorit ved at klikke på knappen Favorit på fotoet. Du kan også trække et ansigt ind eller ud af favoritområdet øverst.
Tip: Når du ser et ansigt uden navn i vinduet, kan du anbringe markøren på ansigtet, klikke på Navn og skrive et navn.
Dobbeltklik på et ansigt for at se fotoene af personen eller kæledyret.
For at se hele fotos eller kun ansigter skal du klikke på Fotos eller Ansigter på værktøjslinjen. For at se alle fotos af et ansigt eller blot et udvalg, skal du klikke på Vis mere eller Vis alle øverst i området Fotos.
Du kan føje et navn til et ansigt ved at klikke på Tilføj navn på værktøjslinjen, skrive et navn (eller vælge et navn, der vises, mens du skriver), klikke på Næste og derefter klikke på OK.
Alle fotoene i gruppen får tildelt navnet. Hvis et ansigt er fejlidentificeret, skal du dobbeltklikke på ansigtet og ændre navnet.
Gør et af følgende:
Se fotos på et kort: Rul ned til Steder, og dobbeltklik derefter på et miniaturefoto for at se den lokalitet, hvor fotoet blev taget.
Bekræft ekstra fotos af en person eller et kæledyr: Når Fotos har identificeret flere fotos af en person eller et kæledyr, kan du gennemse dem og kontrollere, at det rigtige navn er blevet tildelt. Rul ned under Steder, klik på Gennemgå flere fotos, klik derefter på Ja eller Nej for at acceptere eller afvise forslaget. Når du er færdig med at gennemse fotos, skal du klikke på Udført.
Tilføj eller fjern et ansigt i Favoritter: Rul ned under Steder, og klik på Føj [navn] til Favoritter eller Fjern [navn] fra Favoritter.
Fjern et ansigt fra albummet Personer: Rul ned under Steder, og klik på Fjern [navn] fra Personer.
Når du fjerner et ansigt fra albummet Personer, fjernes de originale fotos ikke fra dit bibliotek.
Opret et minde med et identificeret ansigt: Rul ned under Steder, og klik på Opret fotominde. Der vises et nyt minde om personen eller kæledyret i Minder.
Se færre fotos af dette ansigt: Hvis du ikke vil se fotos af en person eller et kæledyr i albummet Personer, skal du rulle ned under Steder og derefter klikke på Vis [navn] mindre. Fotos af dette ansigt vil blive vist mindre i Minder og i albummet Personer. Du kan nulstille indstillingen ved at vælge Fotos > Indstillinger, klikke på Generelt og derefter klikke på Nulstil foreslåede personer.
Vælg et foto som det “nøglefoto”, der skal repræsentere alle fotoene af et ansigt: Ctrl-klik på et foto, mens du får vist miniaturer af ansigtet, og vælg Opret Nøglefoto.
Kombiner fotos af en person eller et kæledyr i en gruppe
Hvis du finder flere grupper fotos, der identificerer det samme ansigt, kan du kombinere grupperne.
I Fotos på din Mac skal du klikke på Personer i indholdsoversigten.
Vælg de grupper fotos, du vil kombinere.
Ctrl-klik på en gruppe, og vælg Kombiner [antal] personer.
Identificer og navngiv personer og kæledyr manuelt på et foto
Nogle fotos kan indeholde personer og kæledyr, som ikke bliver navngivet automatisk. Du kan navngive dem manuelt.
I Fotos på din Mac skal du dobbeltklikke på et foto for at åbne det.
Gør et af følgende:
Vælg Oversigt > Vis navne på ansigter. Klik på navnet (eller klik på “uden navn”) under et ansigt, skriv et navn, og tryk på Retur (eller vælg et navn, der vises, når du skriver).
Klik på knappen Info på værktøjslinjen. Klik på knappen Tilføj , træk cirklen for at anbringe den over ansigtet, hvis det er nødvendigt, klik på feltet Navn, skriv et navn, og tryk derefter på Retur.
Du kan klikke på knappen Tilføj flere gange for at identificere flere ansigter på et foto. Du fjerner et navn, du har føjet til et ansigt, ved at klikke på knappen Fjern på personen eller kæledyret.
Du holder op med at vise navne på ansigter i fotos ved at vælge Oversigt > Skjul navne på ansigter.