Oversigt over import af fotografier og videoer i Fotos på Mac
Importer dine fotografier og videoer til dit fotobibliotek, så du kan organisere og redigere dem med Fotos. Du kan importere fotografier og videoer på mange måder:
Vha. iCloud: Slå iCloud-fotos til på din Mac og dine andre enheder (f.eks. iPhone, iPad og Apple TV). Så har du automatisk adgang til hele biblioteket. Se Brug iCloud-fotos til at lagre fotos.
Ved at synkronisere din Mac med en iPhone eller iPad: Hvis du ikke bruger iCloud-fotos på din Mac, kan du synkronisere din Mac med en forbundet iPhone eller iPad for at overføre fotografier. Se Synkroniser fotografier mellem din Mac og iPhone eller iPad.
Fra kameraer eller mobile enheder: Tilslut et kamera, en iPhone, en iPad eller en anden mobil enhed og importer fotografier og videoer fra enheden. Se Importer fotografier fra et kamera eller en telefon.
Fra lagringsmedier: Importer fotografier eller videoer, der er arkiveret på en harddisk eller en anden lagringsenhed. Se Importer fotografier fra harddiske, dvd'er og andre enheder.
Fra andre apps og programmer: Importer fotografier og videoer, du har fået sendt i en e-mail eller en sms eller har hentet fra Safari. Se Importer fotografier fra Mail, Safari og andre programmer.
Importerede fotografier kopieres som standard til Fotos-biblioteket. Hvis du foretrækker det, kan du arkivere fotografier og videoer et andet sted end Fotos-biblioteket, f.eks. i en mappe på Mac eller på en ekstern harddisk, og stadig se dem i Fotos. Hvis du får brug for at flytte indhold, der opbevares uden for biblioteket, til dit Fotos-bibliotek, kan du også gøre det. Se Vælg, hvor Fotos skal opbevare dine arkiver.
Bemærk: iCloud-fotos kan ikke administrere fotografier og videoer, der opbevares uden for Fotos-biblioteket.