Brug andre apps og redigeringsværktøjer i Fotos på Mac
Du kan hente og installere appudvidelser (også kaldet tilbehør) for at føje nye redigeringsværktøjer til Fotos. Apps fra tredjeparter kan f.eks. indeholde specielle filtre eller andre justeringsmuligheder til fotos.
Hent og brug tredjepartsapps, mens du redigerer fotos
Gå til appen Fotos på din Mac.
Dobbeltklik på et foto eller en video, og klik derefter på Rediger på værktøjslinjen.
Klik på på redigeringsværktøjslinjen.
Vælg den app, du vil bruge, eller vælg App Store for at søge efter apps, du vil føje til Fotos.
Følg instruktionerne på skærmen for at hente og åbne en app.
Appen vises nu, når du klikker på på redigeringsværktøjslinjen i Fotos. Hvis appen ikke vises, skal du se Slå appudvidelser til eller fra.
Du kan bruge en kombination af apps og indbyggede redigeringsværktøjer i Fotos til at ændre et foto. Når du klikker på knappen Udvidelser på redigeringsværktøjslinjen og vælger en app, åbnes udvidelsen eller appen med dit foto. Foretag dine ændringer, gem fotoet, og luk appvinduet til tredjepartsappen. Fotos-vinduet viser dine ændringer. Klik på Gem ændringer.
Slå appudvidelser til eller fra
Gå til appen Fotos på din Mac.
Dobbeltklik på et foto eller en video, og klik derefter på Rediger på værktøjslinjen.
Klik på på redigeringsværktøjslinjen, vælg Administrer, og klik derefter på til højre for Fotoredigering.
Slå hver appudvidelse til eller fra.
Klik på OK i appen Fotos, og klik derefter på Rediger for at vende tilbage til redigeringsvisningen.
Apps, som er slået til, vises, når du klikker på på redigeringsværktøjslinjen i Fotos. Apps, som du slår fra, skjules.