Rediger, hvor dine arkiver gemmes i Fotos på Mac
Når du importerer fotos og videoer til Fotos, kopieres de til Fotos-biblioteket i mappen Billeder. Hvis du foretrækker det, kan du opbevare fotos og videoer uden for Fotos-biblioteket (f.eks. i en mappe på Mac eller på en ekstern disk), og stadig se dem i Fotos. Arkiver, der opbevares uden for biblioteket, kaldes arkiver, der henvises til.
Arkiver, der henvises til, overføres og opbevares ikke automatisk i iCloud, og de sikkerhedskopieres ikke sammen med resten af arkiverne, når du sikkerhedskopierer fotobiblioteket. Du skal sikkerhedskopiere dem manuelt. Hvis du vil undgå at sikkerhedskopiere arkiver, der henvises til, manuelt, kan du flytte arkiverne til biblioteket eller konsolidere dem der.
Opbevar importerede arkiver uden for Fotos-biblioteket
I Fotos på din Mac skal du vælge Fotos > Indstillinger og derefter klikke på Generelt.
Fravælg afkrydsningsfeltet “Kopier emner til Fotos-biblioteket”.
Når du herefter importerer fotos eller videoer, lader Fotos arkiverne være på deres oprindelige placering og bruger dem som arkiver, der henvises til.
Find et arkiv, der henvises til, i Finder
I Fotos på din Mac skal du vælge et arkiv, der henvises til.
Vælg Arkiv > Vis henvist arkiv i Finder.
Kopier arkiver, der henvises til, til et Fotos-bibliotek
Du kan kopiere arkiver, der henvises til, til fotobiblioteket, så de er nemmere at sikkerhedskopiere og automatisk opbevares i iCloud, hvis iCloud-fotos er slået til.
I Fotos på din Mac skal du vælge de arkiver, du vil kopiere til fotobiblioteket.
Vælg Arkiv > Konsolider.
Klik på Kopier.