macOS 15
Se dine adgangskoder til websteder og relaterede oplysninger på Mac
Du kan se og administrere oplysninger om adgangskoderne til dine konti til websteder.
Se din adgangskode til en konto til et websted
Gå til appen Adgangskoder på din Mac.
Klik på Alle i indholdsoversigten.
Find og vælg kontoen til webstedet eller appen.
Anbring markøren over prikkerne ud for Adgangskode.
Føj noter til en konto til et websted
Gå til appen Adgangskoder på din Mac.
Klik på Alle i indholdsoversigten.
Find og vælg kontoen til webstedet eller appen.
Klik på Rediger, og indtast oplysninger om kontoen, f.eks. dine svar på sikkerhedsspørgsmål, i notefeltet.
Klik på Gem.