Slet sider eller sektioner i Pages til iCloud
Du kan nemt slette en hvilken som helst side i et sidelayoutdokument eller en hel sektion (herunder alle siderne) i et tekstbehandlingsdokument. Du kan også slette en del af en side eller en sektion.
Gå til Pages til iCloud , og log ind på din Apple-konto (om nødvendigt).
Gør et af følgende i dokumentet:
Slet en side i et sidelayoutdokument: Klik på på værktøjslinjen, og vælg Miniaturer af sider. Vælg den side, du vil slette, og tryk på Slet på tastaturet. Du kan vælge flere sider ved at trykke på Kommandotasten (på en Mac) eller Ctrl-tasten (på en Windows-enhed), mens du vælger miniaturer af sider.
Tip: Du kan også trykke på Ctrl-tasten, klikke på sidebaggrunden i dokumenteditoren og derefter vælge Slet side.
Slet en sektion i et tekstbehandlingsdokument: Klik på på værktøjslinjen, og vælg Miniaturer af sider. Vælg en side i sektionen, du vil slette (der vises en fremhævelse bag ved de andre sider i samme sektion), og tryk derefter på Delete på tastaturet.
Slet kun en del af en side eller en sektion: Kopier eller klip det indhold, du vil beholde, indsæt det et andet sted (på en anden side eller i en anden sektion), og slet den originale side eller sektion som beskrevet ovenfor. Du kan også nøjes med at vælge det indhold, du ikke vil beholde, og derefter trykke på slettetasten på tastaturet.
Slet en tom side i et tekstbehandlingsdokument: Klik for at anbringe indsætningsmærket nederst på siden, og bliv ved med at trykke på Slet, indtil siden forsvinder. Derved fjernes alle usynligt tegn, som f.eks. afsnitsskift og formateringselementer.
Vigtigt: Hvis du ved et uheld sletter noget, og du ønsker at gendanne det, kan du klikke på knappen Fortryd på værktøjslinjen.