Gendan slettede beskeder på Mac
Når du sletter en besked eller samtale i appen Beskeder, flyttes den til mappen Slettet for nylig. Du kan se og gendanne emner i mappen Slettet for nylig i op til 30 dage. Efter 30 dage fjernes beskederne fra alle dine enheder. Efter 40 dage slettes beskederne permanent fra iCloud.
Du kan gendanne beskeder, du har slettet, i op til 30 dage.
Gå til appen Beskeder på Mac.
Vælg Oversigt > Slettet for nylig.
Hvis du ikke ser Slettet for nylig, har du muligvis ikke slettet en samtale inden for de sidste 30 dage.
Vælg samtalen i indholdsoversigten.
Gør et af følgende:
Gendan en besked eller samtale, du har slettet for nylig: Klik på Gendan.
Slet en besked eller samtale, du har slettet for nylig, permanent: Klik på Slet.
Hvis du bruger Beskeder i iCloud, og gendanner en besked eller samtale på din Mac, gendannes den på alle dine enheder, hvor Beskeder i iCloud er slået til. Se Hold dine beskeder opdateret med iCloud i Brugerhåndbog til iCloud.
Hvis du gendanner beskeder, er det kun dine egne samtaler i Beskeder, der ændres, ikke modtagernes.
Hvis mindst en deltager ikke bruger iMessage i en blokeret samtale, og du gendanner den samtale, slettes indgående beskeder ikke automatisk.
Bemærk: Beskeder, du sletter fra en samtale vha. Fortryd afsendelse, slettes permanent. Lydbeskeder, der udløber, før de gemmes, kan ikke gendannes. Se Send en lydbesked på Mac.