Se slettede e-mails i Mail på Mac
Du kan se og gendanne beskeder, efter at du har slettet dem, afhængigt af dine indstillinger i Mail.
Gå til appen Mail på din Mac.
Vælg Mail > Indstillinger, og klik på Konti.
Vælg en konto, klik på Postkassehandlinger, og kontroller derefter indstillingen til Papirkurv.
Hvis der er anført en postkasse: Du kan se slettede beskeder i postkassen Papirkurv, indtil de slettes permanent. Du gendanner en slettet besked ved at trække den fra postkassen Papirkurv til en anden postkasse.
Hvis Ingen er anført: Slettede beskeder fjernes og er ikke tilgængelige i Papirkurv.
Tip: Hvis du sletter beskeder ved en fejl, kan du bare trække dem fra postkassen Papirkurv til en anden postkasse. Eller vælg dem i postkassen Papirkurv, og vælg derefter Besked > Flyt til > [postkasse].
Slettede beskeder er tilgængelige, indtil de slettes permanent.