Påmindelser
Påmindelser gør det lettere end nogensinde at holde styr på alle dine opgaver. Opret og organiser påmindelser for indkøbslister, projekter på arbejdet eller alt andet, du vil holde styr på. Du kan også vælge, hvor og hvornår du vil modtage påmindelser. Opret grupper for at tildele fælles opgaver i et projekt.
Hold styr på det hele med smarte lister. Smarte lister sorterer automatisk dine kommende påmindelser i fire kategorier. Vælg I dag for at se alle dine påmindelser, der er planlagt for i dag, samt eventuelle forfaldne påmindelser. Vælg Planlagt for at se dine påmindelser med datoer og tider i en kronologisk visning. Vælg Med flag for at se påmindelser, du har markeret som vigtige. Vælg Alle for at se alle dine påmindelser på ét sted.
Brug smarte forslag. Påmindelser foreslår automatisk datoer, klokkeslæt og lokaliteter til en påmindelse ud fra lignende påmindelser, du tidligere har oprettet.
Tildel ansvarsområder. Du kan tildele personer, du deler lister med, påmindelser, så de modtager en notifikation. Opdel opgaver, og sørg for, at alle ved, hvad de har ansvaret for. Du deler en liste ved at vælge Arkiv > Del liste.
Organiser med underopgaver og grupper. Du kan gøre en påmindelse til en underopgave ved at trykke på Kommando-] eller trække den oven på en anden påmindelse. Hovedpåmindelsen bliver fremhævet, og underopgaven indrykkes under den. Du kan skjule eller udvide dine underopgaver for at undgå rod i visningen.
Gruppér påmindelser ved at vælge Arkiv > Ny gruppe. Giv gruppen det navn, du vil. Tilføj flere lister ved at trække dem ind i gruppen, eller fjern dem ved at trække dem ud.
Få forslag til påmindelser i Mail. Når du udveksler beskeder med andre i Mail, genkender Siri mulige påmindelser og viser forslag til, hvordan du opretter dem.
Tilføj hurtigt en påmindelse. Brug naturligt sprog til hurtigt at tilføje en påmindelse. Du kan f.eks. skrive “Kør Anna til fodbold hver onsdag kl. 17.00” for at oprette en gentagen påmindelse for pågældende ugedag og klokkeslæt.
Brug Touch Bar. Brug Touch Bar i Påmindelser for at tilføje nye emner, afkrydse afsluttede emner, sætte flag ved et emne eller føje oplysninger, tidspunkt eller lokalitet til en påmindelse.
Læs mere. Se Brugerhåndbog til Påmindelser.