Keynote
Opret professionelle, avancerede præsentationer med Keynote. Start med et af de mere end 30 færdige temaer, og gør det til dit eget ved at tilføje tekst og nye objekter og ved at skifte farveskala.
Organiser visuelt. Brug lysbillednavigatoren til venstre til hurtigt at tilføje, omarrangere og slette lysbilleder. Klik på et lysbillede for at se det i hovedvinduet, træk et lysbillede for at ændre dets rækkefølge, eller vælg et lysbillede, og tryk på Slet for at slette det.
Øvelse gør mester. Du kan øve dig på en præsentation ved at vælge Afspil > Afprøv lysbilledshow. Du får vist hvert enkelt lysbillede sammen med dine noter samt et ur, så du kan holde tiden.
Præsenter i enhver situation. Lav en personlig præsentation ved hjælp af en ekstern skærm, og brug din Mac til at se kommende lysbilleder, præsentationsnoter, et ur og en timer. Vær vært for et lysbilledshow med flere forevisere under en videokonference, og betjen præsentationerne på samme måde, som når du præsenterer alene. Skab en interaktiv præsentation, som deltageren betjener, betjen din præsentation eksternt ved hjælp af din iPhone, iPad eller dit Apple Watch og meget mere.
Del din præsentation. Hvis din leder vil gennemgå din præsentation, eller du vil dele den med andre i en telefonkonference, skal du vælge Del > Send en kopi for at sende en kopi via Mail, Beskeder, AirDrop eller et socialt medie.
Inddrag dem. Få tilhørernes opmærksomhed ved at animere et objekt på et lysbillede. Vælg objektet, klik på Animer på værktøjslinjen, klik på Handling i indholdsoversigten, og klik derefter på Tilføj en effekt.
Tip: Du kan inkludere en video i din præsentation. Klik der, hvor du vil indsætte den, og klik derefter på knappen Medier på værktøjslinjen. Klik på Film, find den ønskede film, og træk den til lysbilledet.
Brug Touch Bar på 13" MacBook Pro. Tryk på pileknapperne for at flytte op eller ned gennem dine lysbilleder. Tryk på zoom eller spring et lysbillede over, eller tryk for at gruppere eller ophæve gruppering af lysbilleder. I præsentationsfunktion kan du se miniaturer af dine lysbilleder på Touch Bar.
Læs mere. Se Brugerhåndbog til Keynote.