Musik
Programmet Musik gør det nemt at organisere og nyde dine iTunes Store-køb, -sange og -album i dit personlige bibliotek og Apple Music-kataloget (som giver dig mulighed for at lytte til millioner af sange, når du har lyst). Klik for at se, hvad det næste nummer er, tidligere afspillede numre og sangtekster til det nummer, der afspilles. Køb den musik, du vil, i iTunes Store.
Det findes i dit bibliotek. Du kan nemt se og afspille dine iTunes Store-køb, emner, du har tilføjet fra Apple Music-kataloget, og musik i dit personlige bibliotek. Filtrer dit indhold efter Senest tilføjet, Kunstnere, Album eller Sange.
Browse det bedste i Apple Music. Klik på Browse for at se ny musik og eksklusive udgivelser fra Apple Music, en tjeneste til musikstreaming, som er tilgængelig mod et månedligt gebyr. Stream og download over 50 millioner sange uden reklamer, og vælg blandt et stort udvalg af playlister for at finde den perfekte blanding til ethvert øjeblik.
Syng med Klik på for at vise et vindue med sangtekster for den nuværende sang (hvis de er tilgængelige).
Stil ind. Klik på Radio for at stille ind på Beats 1 live eller lytte til en episode i en af udsendelserne i Beats 1. Udforsk de forskellige stationer, der er oprettet inden for næsten alle musikgenrer.
Spørg Siri. Sig f.eks.: “Afspil Beats 1.”
Synkroniser nemt. Synkroniser dit musikindhold direkte i programmet Musik. Når du tilslutter en enhed, kan du se den i indholdsoversigten i Finder. Træk bare det ønskede indhold over på din enhed. Du kan også sikkerhedskopiere og gendanne din enhed i Finder.
Køb den i iTunes Store. Hvis du vil eje din musik, skal du klikke på iTunes Store i indholdsoversigten. (Hvis du ikke kan se butikken i indholdsoversigten, skal du vælge Musik > Indstillinger, klikke på Generelt og derefter klikke på Vis iTunes Store.)
Tip: Når der ikke er meget skærmplads tilbage, kan du skifte til miniafspiller for at åbne et lille flydende vindue, du kan trække hen, hvor du vil, så du kan lytte til din musik og styre den, mens du gør andre ting på din Mac. Du kan åbne minafspilleren ved at vælge Vindue > Skift til miniafspiller, klikke på eller trykke på Skift-Kommando-M.
Brug Touch Bar. Når du afspiller en sang, kan du se knapperne, som kan bruges til at spole tilbage, afspille/holde pause og spole frem på Touch Bar.
Læs mere. Se Brugerhåndbog til Musik.