Arbejd med trådløst tilbehør
Vha. Bluetooth-teknologi kan din MacBook Pro oprette trådløs forbindelse til enheder som Bluetooth-tastatur, -mus, -pegefelt, -headset, -sportstilbehør, der bæres på kroppen, ydre Bluetooth-enheder m.m.
Du skal parre en Bluetooth-enhed med din Mac, før du opretter forbindelse første gang. Når en Bluetooth-enhed er parret med din Mac, kan du oprette eller afbryde forbindelse vha. Bluetooth-menuen .
Opret forbindelse til en Bluetooth-enhed. Tænd for enheden, så den bliver synlig, åbn derefter Systemindstillinger og klik på Bluetooth. Vælg enheden på listen, og klik på Tilslut. Enheden forbliver tilsluttet, indtil du fjerner den. Ctrl-klik på en enheds navn for at fjerne den.
Slå Bluetooth til eller fra. Klik på symbolet for Kontrolcenter på menulinjen, klik på symbolet for Bluetooth , og klik derefter på betjeningsmuligheden for at slå Bluetooth til eller fra. Hvis symbolet for Bluetooth vises på menulinjen, kan du klikke på symbolet og slå betjeningsmuligheden til eller fra. Din MacBook Pro leveres med Bluetooth slået til.
Tip: Hvis du ikke kan se Bluetooth-symbolet i menulinjen, kan du tilføje det. Klik på symbolet for Bluetooth i Kontrolcenter, klik på Bluetooth-indstillinger, og vælg “Vis Bluetooth på menulinje”.
Læs mere. Se Brug Bluetooth-enheder med Mac i Brugerhåndbog til macOS.