Arbejd med trådløst tilbehør
Vha. Bluetooth®-teknologi kan din MacBook Pro oprette trådløs forbindelse til (dvs. danne par med) enheder som Bluetooth-tastatur, -mus, -pegefelt, -headset, -sportstilbehør, der bæres på kroppen, m.m.
Opret forbindelse til en Bluetooth-enhed. Tænd for enheden, så den bliver synlig, åbn derefter Systemindstillinger og klik på Bluetooth. Vælg enheden på listen, og klik på Tilslut. Enheden forbliver tilsluttet, indtil du fjerner den. Ctrl-klik på en enheds navn for at fjerne den.
Slå Bluetooth til eller fra. Klik på Bluetooth-symbolet på menulinjen, og vælg derefter Slå Bluetooth til eller Slå Bluetooth fra. Din MacBook Pro leveres med Bluetooth slået til.
Tip: Hvis du ikke kan se Bluetooth-symbolet i menulinjen, kan du tilføje det. Åbn Systemindstillinger, klik på Bluetooth, og vælg derefter “Vis Bluetooth på menulinje”.
Læs mere. Se Apple-supportartiklen Sådan bruges mus, tastatur og pegefelt med Bluetooth sammen med Mac-computeren.