TV
Se alle dine film og tv-udsendelser i Apple TV-appen. Køb eller lej film og tv-udsendelser, abonner på kanaler, og fortsæt, hvor du slap, på hvilken som helst af dine enheder.
Kom i gang med Se nu. I Se nu kan du browse et udvalgt feed af anbefalinger, baseret på kanaler du abonnerer på, og film eller tv-udsendelser, du har set.
Fortsæt med at se i Kø. I Kø er der film og tv-udsendelser, du er ved at se, samt film og tv-udsendelser, du har føjet til køen. Klik på knappen Føj til kø for at føje en ny film eller tv-udsendelse til køen.
Opdag mere i Film, Tv-udsendelser og Børn. Hvis du leder efter noget bestemt, kan du klikke på fanen Film, Tv-udsendelser eller Børn på menulinjen og derefter browse efter genre.
Køb, lej eller abonner. Når du finder en film eller tv-udsendelse, du vil se, kan du vælge at købe eller leje den. Kanaler, du abonnerer på, er tilgængelige på alle enheder og kan bruges af op til seks familiemedlemmer gennem Familiedeling.
Se, hvad dine venner deler. Når dine venner og familie bruger appen Beskeder til at dele udsendelser og film med dig, kan du se dem, når det passer dig. Du skal bare kigge efter dem i Apple TV-appen – i det nye afsnit Delt med dig under Se nu. Indhold vises kun i Delt med dig, hvis den person, der sendte det, er i dine Kontakter. Se Nye funktioner på din MacBook Pro.
Se sammen. Opret forbindelse til dine venner ved hjælp af FaceTime, og brug SharePlay til at se en tv-udsendelse eller en film sammen med venner og familie – I kan endda dele kommentarer i Beskeder undervejs. Du kan begynde at se ved at flytte markøren hen over et emne i TV-appen og derefter klikke på knappen Afspil. Du kan se indhold på din Mac, mens du chatter med dine venner på din iPhone. Og med smart lydstyrke justeres lyden automatisk, så I kan høre hinanden, selv hvis lyden i en scene er høj. Se FaceTime og Del oplevelser med SharePlay.
Bemærk: Hvis du vil bruge SharePlay, skal du have macOS version 12.3 eller nyere på din Mac og iPadOS 15.4 eller nyere på din iPad. Nogle apps, der understøtter SharePlay, kræver et abonnement, for at man kan deltage. Visse funktioner og indholdstyper er ikke tilgængelige i alle lande eller områder.
Vælg et emne fra dit eget bibliotek. Klik på Bibliotek for at se alle de film og tv-udsendelser, du har købt eller hentet, organiseret efter genre. Du kan se en film eller tv-udsendelse ved bare at klikke på den.
Brug Touch Bar med 13" MacBook Pro. Brug Touch Bar til at spole tilbage, holde pause eller spole frem i det, som afspilles. Der er også et rullefelt til navigation i en tv-udsendelse eller en film og en knap til undertekster.
Læs mere. Se Brugerhåndbog til Apple TV-appen.