FaceTime
Brug FaceTime til at foretage video- og samtaleopkald fra din Mac til en ven eller en gruppe venner.
Spørg Siri. Sig f.eks.: “Foretag et FaceTime-opkald til Lene.”
Foretag et FaceTime-opkald. Brud det indbyggede FaceTime HD-kamera på Mac til at foretage FaceTime-videoopkald. Klik på Ny FaceTime, skriv et navn, et telefonnummer eller en mailadresse til den person, du vil ringe til, og klik derefter på FaceTime. Klik på lokalmenuen, og vælg FaceTime-samtale, hvis du hellere vil foretage et opkald kun med lyd. Når du modtager en FaceTime-invitation, kan du vælge, om du vil deltage med video eller kun lyd.
Tip: Mens et videoopkald er i gang, kan du trække det lille billede i billede-vindue til et hjørne i FaceTime-vinduet.
Brug FaceTime til en gruppe.Du kan komme i kontakt med op til 32 personer i et gruppeopkald. Opret et unikt link, du kan dele med en gruppe. Klik på Opret link. Kopier linket til udklipsholderen, eller del det direkte med venner i Beskeder eller Mail. Nu kan du bruge et link til at deltage i FaceTime-opkald på enheder fra andre producenter end Apple.
Tip: Føj et FaceTime-link til en kalenderbegivenhed for at planlægge et opkald på et senere tidspunkt.
Tegnsprogsgenkendelse og Live tekstning. FaceTime registrerer, hvornår en deltager bruger tegnsprog, og gør opmærksom på personen i et FaceTime-gruppeopkald. Live tekstning i FaceTime registrerer, hvad der siges, og viser tekster i realtid for den aktive taler.
Foretag et telefonopkald. Hvis du har en iPhone med iOS 8 eller en nyere version, kan du foretage telefonopkald fra Mac ved at bruge FaceTime. Du skal bare sørge for, at funktionen er slået til på Mac og iPhone, og at de er logget ind med den samme Apple-id-konto. (På Mac skal du åbne FaceTime, vælge FaceTime > Indstillinger og derefter vælge “Opkald fra iPhone”).
Bemærk: Din MacBook Pro og iPhone skal have forbindelse til internettet og det samme Wi-Fi-netværk, før du kan foretage eller modtage opkald på din Mac.
Brug Touch Bar på 13" MacBook Pro. Begynd at skrive navnet på en kontakt, og tryk derefter på dit valg. Vælg Lyd eller Video på Touch Bar, afhængigt af den type opkald du vil foretage.
Læs mere. Se Brugerhåndbog til FaceTime.