Installer Mac Pro i et rack
Vigtigt: Læs sikkerhedsnoterne i Vigtige sikkerhedsoplysninger til din Mac, før du installerer Mac Pro i et rack. Du kan også tjekke de tekniske specifikationer. Åbn Systemindstillinger, og vælg Hjælp > Mac Pro-specifikationer.
Mac Pro og skinnedelene kan installeres i alle tre racktyper, der er standard i branchen, men en minimum rackdybde på 60,96 cm og en maksimum rackdybde på 106,68 cm. Ved levering er skinnerne samlet, så de passer til firkantede huller, men hvis du fjerner dækslerne over hullerne, passer skinnerne også til runde huller. Hvis skinnerne skal installeres i et rack med gevindskårne huller, skal du fjerne skruerne fra skinnerne og derefter sætte skruerne i igen for at fastgøre skinnerne til racket. Dette kræver en standard unbrakonøgle på 3 mm og en fastnøgle på 6 mm. Nedenfor findes eksempler på de forskellige typer rack.
Bemærk: Disse instruktioner gælder for Mac Pro-rackarbejdsstationen med Apple Silicon. Se Installer Mac Pro i et rack, hvis du har en Intel-baseret Mac Pro-rackarbejdsstation.
Rack med firkantede huller
Rack med runde huller
Rack med gevindskårne huller
Når du installerer Mac Pro i et rack, skal du fastgøre skinnesamlingerne til Mac Pro og til racket. (Minimumdybden af racket skal være mindst 24”).
Bemærk: Der skal bruges 5 rackenheder til Mac Pro (5 enheder). De to øverste enheder bør ikke benyttes, skinnesamlingerne bør installeres i de næste to enheder, og enheden under skinnesamlingerne bør ikke benyttes.
Luft, der afkøler Mac Pro, strømmer fra forsiden til bagsiden. Kontroller, at åbningerne på forsiden og bagsiden af kabinettet ikke er blokeret.
Træk den første skinnesamling ud på en af de skinner, der ikke er monteret (venstre eller højre samling).
Sæt stifterne til den bagerste skinnesamling ind bag i racket, og skub det forreste af samlingen ind i racket.
Skinnen skal glide ind i racket og samlingen klikke på plads. Sker dette ikke, kan det være, at skinnen er låst. Så skal du trække i det orange håndtag på skinnen for at låse den op.
Skub inderskinnen ud, indtil den låser.
Skub til udløserlåsen for at frigøre inderskinnen fra samlingen.
Gentag trin 1 til 3 med den anden skinnesamling.
Fastgør inderskinnerne til siderne på Mac Pro, og kontroller, at udløserlåsene vender mod forsiden af computeren, og at skinnens pariserringe er korrekt placeret på skinnefastgørelsespunkterne på Mac Pro.
Skub skinnesektionen fremad, indtil fjederlåsen kommer i indgreb med det forreste fastgørelsespunkt.
Skub midterskinnerne på racket ud.
To personer bør løfte computeren.
Bring de skinner, der er monteret på Mac Pro, på linje med de midterste skinner i racket, og skub derefter computeren ind i racket.