Brug programmer på fuld skærm på Mac
Mange programmer på din Mac understøtter fuld skærm – et program fylder hele skærmen – så du kan benytte hele skærmen og arbejde uden at blive distraheret af skrivebordet.
På din Mac skal du flytte markøren til den grønne knap i øverste venstre hjørne af vinduet og derefter vælge Start fuld skærm på den menu, der åbnes, eller klikke på knappen .
Gør et af følgende på fuld skærm:
Vis eller skjul menulinjen: Flyt markøren op til eller væk fra skærmens øverste kant.
Vis eller skjul Dock: Flyt markøren til eller væk fra Dock.
Flyt mellem andre programmer på fuld skærm: Skub til venstre eller højre på pegefeltet med tre eller fire fingre, afhængigt af de indstillinger til pegefeltet, du har valgt.
Hvis du ikke længere vil bruge programmet i fuld skærm, skal du flytte markøren til den grønne knap igen og derefter vælge Afslut fuld skærm på den menu, der åbnes, eller klikke på knappen .
Hvis du vil arbejde i et større vindue uden at bruge fuld skærm, kan du maksimere vinduet (eller zoome ind på det). Flyt markøren til den grønne knap i øverste venstre hjørne af vinduet, tryk på Alternativtasten og hold den nede, og vælg derefter Zoom på den menu, der vises, eller klik på knappen . Vinduet udvides, men menulinjen og Dock vises stadig. Vend tilbage til den forrige vinduestørrelse ved at trykke på Alternativtasten og holde den nede og derefter klikke på den grønne knap igen.
Du kan også dobbeltklikke på titellinjen til et program (øverst i programvinduet) for at maksimere vinduet. Hvis programmet minimeres til Dock i stedet for, kan du redigere indstillingen til titellinje i vinduet Dock og menulinje for at “zoome”.
Hvis du allerede bruger et program på fuld skærm, kan du hurtigt vælge et andet program, du vil bruge i Split View. Tryk på ctrl-pil op (eller skub opad med tre eller fire fingre) for at starte Mission Control, træk et vindue fra Mission Control til miniaturen af fuldskærmsprogrammet på Spaces-linjen, og klik derefter på miniaturen af Split View. Du kan også trække miniaturen af et program til en anden på Spaces-linjen.