Skift en brugers login-billede på Mac
Du kan skifte billedet, der vises ved siden af dit brugernavn eller navnet på en anden bruger i login-vinduet på din Mac. Du kan vælge et foto fra dit fotobibliotek, tage et nyt foto med kameraet på din Mac, vælge en Memoji eller emoji, bruge initialer i et monogram m.m. Dit brugerbillede til login vises også som billede til dit Apple-id og til Mit kort i Kontakter.
Bemærk: Du kan ikke vælge en konto for en anden bruger, der aktuelt er logget ind (angivet med et hak ud for brugerbilledet). Brugeren skal logge ind og ændre sit billede eller logge ud, så du kan ændre det.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Brugere & Grupper i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Klik på brugerbilledet til højre, og foretag derefter en af følgende handlinger:
Vælg en Memoji: Klik på Memoji, og klik derefter på knappen Tilføj for at vælge eller skabe et ansigtsbillede. Du kan også vælge en af de viste Memoji og derefter vælge en stilling og en stil, du synes om.
Vælg en emoji: Klik på Emoji, og klik derefter på knappen Tilføj for at vælge et billede fra emoji-biblioteket. Du kan også vælge en af de viste emoji og en stil.
Vælg et monogram: Klik på Monogram, vælg en baggrundsfarve, og skriv dine initialer.
Tag et billede med kameraet på din Mac: Klik på Kamera. Komponer billedet, og klik derefter på knappen Kamera. Du kan tage fotoet om, så mange gange du vil. Se Opdater dit brugerbillede vha. Photo Booth.
Vælg et foto fra dit fotobibliotek: Klik på Fotos. Du kan se fotos fra et bestemt album ved at klikke på pilen ud for Fotos i indholdsoversigten, klikke på det ønskede album og derefter vælge et foto.
Tip: Du kan hurtigt udskifte det aktuelle billede til Apple-id med et billede på din Mac ved at trække billedet fra Finder til det aktuelle billede.
Vælg et foreslået billede: Klik på Forslag, og vælg et billede.
Efter du har valgt et billede, kan du justere dets udseende. Gør et af følgende:
Juster billedets placering: Træk billedet rundt i cirklen.
Zoom ind eller ud: Træk mærket til venstre eller højre.
Klik på Gem.