Administrer den familie, du har organiseret
Hvis du indstiller Familiedeling, er du familiens arrangør. Du kan tilføje familiemedlemmer, sende invitationer igen til andre om at blive medlem af familien, ændre det Apple-id, der bruges til familiekøb, vælge de tjenester, familiemedlemmerne kan bruge og fjerne familiemedlemmer. Du kan også stoppe Familiedeling og nedlægge familiegruppen.
Hvis du er familiemedlem, men ikke arrangør, kan du redigere dine indstillinger til Familiedeling. Se Del køb med din familie og Hold op med at dele din lokalitet med familiemedlemmer. Hvis du ikke har en familiegruppe, skal du se Indstil Familiedeling.
Du finder oplysninger om, hvordan du administrerer indstillinger til Familiedeling ved hjælp af en iOS-enhed, i Apple-supportartiklen Indstilling af Familiedeling.
Tilføj familiemedlemmer
Arrangøren af familien kan tilføje op til fem familiemedlemmer.
Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik derefter på iCloud.
Klik på Administrer familie, klik på knappen Tilføj og gør derefter et af følgende:
Tilføj en person, der har et Apple-id: Skriv navnet eller e-mailadressen på en person, du vil have til at tilmelde sig som medlem af familien, klik på Fortsæt og følg derefter instruktionerne på skærmen. Den person, du tilføjer, skal i forvejen have et Apple-id, som personen logger ind på iCloud med.
Hvis den person, du tilføjer, befinder sig i nærheden, kan personen selv indtaste sit Apple-id og sin adgangskode. Ellers kan du sende en e-mail til personen, hvor du inviterer personen til at blive medlem.
Opret en konto til et barn: Vælg “Opret et Apple-id til et barn, der ikke har en konto”, klik på Fortsæt og følg derefter instruktionerne på skærmen.
For at overholde lovgivning til beskyttelse af personlige oplysninger for børn på nettet skal du bruge kontrolnummeret, en bekræftelseskode, der sendes via sms, eller sikkerhedskoden fra din betalingsmetode, når du giver forældresamtykke. Hvis du har registreret en anden betalingsmetode, bliver du bedt om at ændre den til et kreditkort, et debitkort eller Union Pay, før du kan fortsætte.
Køb, der foretages af nye familiemedlemmer, er tilgængelige for familien, når de nye medlemmer har bekræftet de Apple-id'er, som de bruger til at dele køb i iTunes Store, App Store og iBooks Store. Hvert familiemedlem kan gøre dette i vinduet iCloud på en Mac eller ved at vælge Indstillinger > iCloud på en iOS-enhed.
Send en invitation om medlemskab igen
Som familiens arrangør kan du sende en invitation via e-mail igen til en person, der endnu ikke har accepteret invitationen.
Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik derefter på iCloud.
Klik på Administrer familie, vælg familiemedlemmet til venstre, og klik på Send invitation igen i højre side.
Skift det fælles kreditkort
Som familiens arrangør kan du skifte det kreditkort, der deles af alle familiemedlemmer.
Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik derefter på iCloud.
Klik på Kontooplysninger, klik på Betaling, og gør derefter et af følgende:
Der vises en betalingsmetode: Klik på Oplysninger, og rediger derefter kreditkortoplysninger og faktureringsadresse for din primære betalingsmetode.
Der vises to betalingsmetoder: Brug iTunes til at redigere kreditkortoplysninger og faktureringsadresse for det Apple-id, du bruger til deling af køb med din familie. Der er instruktioner i Administrer din iTunes Store-konto i iTunes-hjælp.
Den primære betalingsmetode vises altid. Den anden betalingsmetode, Familiedeling, vises ikke, hvis du er familiens arrangør, og det Apple-id, du bruger til at logge ind på iCloud med, er det samme som det Apple-id, du bruger til køb, du deler med din familie. I så fald deler familiemedlemmerne din primære betalingsmetode til køb med Familiedeling. Der er flere oplysninger om brug af et andet Apple-id i Del køb med din familie.
Fjern familiemedlemmer
Som familiearrangør kan du fjerne personer fra familiegruppen. Når du fjerner nogen fra familien, kan den pågældende person evt. blive en del af eller indstille en anden familie. Men en person kan kun være en del af to familier om året. (Når man bliver en del af en familie igen eller opretter en ny familie, indgår det også i denne begrænsning.)
Børn under 13 år kan ikke fjernes fra en familie (alder afhænger af land eller område). Men du kan flytte et barn til en anden gruppe vha. Familiedeling.
Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik derefter på iCloud.
Klik på Administrer familie, vælg familiemedlemmet i venstre side, og klik på knappen Fjern .
Den person, du fjerner fra familien, beholder de køb, der er betalt vha. det fælles kreditkort, men mister med det samme adgangen til andre ting, familien deler.
Emner fra andre familiemedlemmer vises ikke længere i afsnittet Købt i iTunes Store, App Store og iBooks Store.
Musik beskyttet af DRM, film, tv-udsendelser, bøger og programmer, som familiemedlemmet har hentet tidligere, kan ikke længere bruges, hvis de oprindeligt blev købt af en anden person. Andre familiemedlemmer kan ikke længere bruge DRM-beskyttet indhold, der er hentet fra det tidligere medlems samling.
Køb fra programmer bliver utilgængelige, hvis familiemedlemmet har købt dem via et program, der oprindeligt blev købt af en anden person. Familiemedlemmet kan få adgang til køb fra et program igen ved at købe programmet.
Familiemedlemmernes fotoalbum, kalender og liste med påmindelser fjernes fra familiemedlemmets enheder.
Lokaliteten af familiemedlemmers enheder bliver ikke vist, når familiemedlemmet bruger Find min iPhone på iCloud.com eller på sine iOS-enheder.
Rediger, hvilke tjenester din familie deler
Som familiens arrangør kan du tilføje, redigere eller stoppe de tjenester, din familie bruger.
Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik derefter på iCloud.
Klik på Administrer familie.
Klik på Apps og tjenester, og gør derefter et af følgende:
Apple Music: Alle familiemedlemmer bliver automatisk til- eller frameldt, når du ændrer abonnementsstatus for medlemskab af din familie.
iCloud-lagring: Køb en aftale om 200 GB eller 2 TB lagringsplads på iCloud. Så kan dine familiemedlemmer dele lagringspladsen med dig. Familiemedlemmer kan også vælge at beholde deres egne aftaler om lagringsplads, hvis de foretrækker det. Hvis du stopper deling af iCloud-lagringsplads, kan familiemedlemmerne fortsætte med at bruge den delte lagringsplads i en periode, men de skal derefter selv købe en aftale om lagringsplads.
Deling af køb: Klik på Deling af køb for at slå deling af køb til eller fra for din familie, skifte betalingsmetode eller justere andre indstillinger.
Lokalitetsdeling: Klik på Lokalitetsdeling, og vælg eller fravælg derefter familiemedlemmer, som du vil dele din lokalitet med. Hvis du ikke har indstillet Lokalitetsdeling, kan du få oplysninger om, hvordan du indstiller det på alle dine enheder ved at klikke på Læs mere.
Klik på OK.
Når du indstiller Familiedeling, oprettes et fotoalbum, en kalender og påmindelser til familien, som tilmeldte familiemedlemmer kan bruge. Som familiens arrangør har du mulighed for at slette disse delte emner, så familiemedlemmerne ikke længere kan bruge dem.
Stop Familiedeling
Som familiens arrangør kan du ved at fjerne dig selv fra familiegruppen stoppe Familiedeling og nedlægge gruppen. Derefter kan alle de personer, der indgik i din familie, blive en del af eller indstille en anden familie. Men en person kan kun være en del af to familier om året. (Når man bliver en del af en familie igen eller opretter en ny familie, indgår det også i denne begrænsning.)
Hvis din familie indeholder børn under 13 år (alder afhænger af land eller område), skal du overføre dem til en anden familiegruppe, før du kan stoppe familiedeling.
Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik derefter på iCloud.
Klik på Administrer familie, vælg dit navn i venstre side, og klik på knappen Fjern .
Hvis du stopper Familiedeling, beholder medlemmerne de køb, der er betalt vha. det fælles kreditkort, men mister med det samme adgangen til andre ting, familien deler.
Emner fra andre familiemedlemmer vises ikke længere i afsnittet Købt i iTunes Store, App Store og iBooks Store.
Musik, der er beskyttet af DRM, film, tv-udsendelser, bøger og programmer, der oprindeligt er købt af ét familiemedlem og derefter hentet af andre familiemedlemmer, kan kun bruges af den oprindelige køber.
Køb fra programmer bliver utilgængelige, hvis de er foretaget fra programmer, der oprindeligt er købt af andre personer. Tidligere familiemedlemmer kan få adgang til deres køb fra programmer igen ved at købe programmerne.
Familiemedlemmernes fotoalbum, kalender og liste med påmindelser fjernes fra alle familiens enheder.
Lokaliteter for familiemedlemmers enheder bliver ikke længere vist i Find min iPhone på iCloud.com eller på iOS-enheder.