Skift indstillinger til Notifikationer på Mac
Brug Notifikationer i Systemindstillinger på din Mac til at angive, hvornår du ikke vil forstyrres af notifikationer, og til at styre, hvordan notifikationer vises i Notifikationscenter.
Du ændrer disse indstillinger ved at vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Notifikationer og fokus og derefter klikke på Notifikationer. Vælg en app eller et websted til venstre, og se eller rediger indstillinger til højre. Indstillingerne varierer afhængigt af appen.
Åbn Notifikationer og fokus for mig
Mulighed | Beskrivelse |
---|---|
Liste med apps og websteder | Tilpas notifikationer fra en app eller et websted. Du kan læse om, hvordan du fjerner et websted fra listen, i Tilpas notifikationer fra websteder i Safari. |
Allow Notifications | Slå notifikationer til eller fra. Når du slår notifikationer fra, bliver advarselsformatet og andre notifikationsmuligheder utydelige. |
Advarselsformat | Vælg et notifikationsformat:
|
Tillad vigtige advarsler | Lad apps sende vigtige notifikationer. Hvis du f.eks. vælger muligheden til appen Hjem, vises altid notifikationer om tilbehør som røgalarmer og dørlåse, også selvom en fokusfunktion er slået til. |
Tillad tidsfølsomme advarsler | Lad apps sende tidsfølsomme notifikationer. Hvis du f.eks. vælger muligheden til appen Kalender, vises altid notifikationer om begivenheder, du straks skal reagere på. Hvis disse notifikationer skal vises, når en fokusfunktion er slået til, skal du også indstille muligheden for fokusfunktionen i vinduet Fokus. Se Vælg, hvilke notifikationer du vil tillade. |
Vis notifikationer på låst skærm | Vis notifikationer, du har modtaget, i login-vinduet, mens vågeblus var slået til på din Mac, når du afbryder vågeblus. Se Sæt din Mac på vågeblus, eller afbryd vågeblus. |
Vis i Notifikationscenter | Vis seneste notifikationer i Notifikationscenter. Notifikationer, der er ældre end syv dage, vises ikke. |
Etiket på appsymbol | Lad appen vise antallet af notifikationer på symbolet i Dock. Der vises f.eks. et mærke på symbolet for Kalender, når du modtager invitationer. |
Afspil lyd ved notifikationer | Lad appen afspille lyde, når der kommer notifikationer. |
Vis eksempler | Vis et eksempel i notifikationer fra appen eller webstedet. Hvis du f.eks. modtager en e-mail, vises et eksempel på e-mailbeskeden i notifikationen i Mail.
Bemærk: Hvis du vælger en indstilling på lokalmenuen “Vis eksempler” nederst i indstillingsvinduet, anvendes den til alle apps. |
Gruppering af notifikationer | Vælg, hvordan eller om notifikationer fra appen eller webstedet skal grupperes i Notifikationscenter:
|
Tillad notifikationer | Sæt notifikationer på pause, eller tillad notifikationer, når skærmen er på vågeblus, skærmen er låst, eller når du dublerer eller deler skærmen (f.eks. hvis du giver en præsentation). |